Man plejer at kalde MS for ”en sygdom med mange ansigter”. Det skyldes, at symptomerne kan adskille sig meget fra én person til en anden samt fra attak til attak. Eftersom myelinet, der omgiver nervefibrene kan blive inflammeret på forskellige steder både i hjernen, hjernestammen og i rygmarven, fremkommer der forskellige slags symptomer. Almindelige symptomer ved MS er synsforstyrrelser, føleforstyrrelser samt muskelsvaghed, det vil sige nedsat kraft i arme, ben eller ansigt. Der kan også forekomme koordinationsforstyrrelser, balanceforstyrrelser, vandladningsproblemer og taleforstyrrelser.
En mindre gruppe af dem, der får diagnosen MS, har i stedet mere diffuse indledende symptomer. Det kan være udtalt træthed, nedtrykthed og kognitive symptomer, for eksempelhukommelses- og koncentrationsvanskeligheder samt vanskeligheder med planlægning og problemløsning.
Senest opdateret:
2011-06-22