MS er en kronisk, inflammatorisk sygdom i det centrale nervesystem, CNS.
Når myelinet angribes, dannes der ar (såkaldte plack eller læsioner), så transmissionen af nervesignalerne forringes. Efter et attak sker der en vis gendannelse af myelinet, men nervetrådene fungerer ikke altid lige så godt som tidligere. Graden af funktionspåvirkning varierer, og neurologerne har ingen mulighed for at forudsige, hvad der vil ske for den enkelte patient.
Dette indebærer, at nogle personer med MS kun vil opleve små forandringer, mens andre på sigt vil få meget forringet fysisk og eller kognitiv funktion. MS rammer oftest yngre mennesker i alderen 20-40 år med en overrepræsention af kvinder.
Attakvis forløbende MS
Attakvis forløbende MS betyder, at patienterne oplever gentagne attakker. Det indebærer perioder med akut forværring med nye symptomer eller en forværring af allerede opståede symptomer. Når attakket er overstået, forbedres den almene tilstand, og symptomerne forsvinder helt eller delvist (remission).
MS skader opstår tidligt
Igennem de seneste år har forskningen vist, at MS er en sygdom, som sandsynligvis er mere eller mindre aktiv hele tiden, og at uoprettelig skade opstår i det centrale nervesystem allerede tidligt i sygdomsforløbet.
Man har i kliniske studier fulgt patienter kontinuerligt med MRI scanning og observeret, at sygdomsprocessen er konstant pågående, og at den totale sygdomsbyrde øges med 5-10% per år. Studier har også vist, at hjernens volumen mindskes med tiden, og at denne proces også starter tidligt i sygdomsforløbet. Derfor er det vigtigt at bremse processen så tidligt som muligt, selvom man ikke kan stoppe den helt.
Personer med MS ønsker at få en tidlig diagnose
I en undersøgelse udført af den svenske patientforeningen NHR betonede deltagerne vigtigheden af, at få adgang til behandling som begrænser sygdommens udvikling så tidligt som muligt.
At få diagnosen MS kan nogen gange være en lettelse for personer, som har det dårligt uden at vide hvorfor. Symptomerne kan have givet grund til bekymringer i lange perioder, nogen gange op til flere år.
Man konkluderede, at personer med MS mener, at diagnosen bør gives, så snart det er medicinsk muligt. Først og fremmest for at mindske den bekymring, som de fleste føler, når de ikke forstår, hvorfor deres krop ikke længere fungerer som hidtil. Desuden understregede deltagerne vigtigheden af så tidligt som muligt, at få adgang til behandling, der kan begrænse sygdomsudviklingen.
Det er nu muligt at påbegynde behandlingen allerede efter første attak
En behandling, som kan helbrede, MS findes endnu ikke. De lægemidler, man anvender i dag, har alene en bremsende effekt på sygdommen. Det mest almindelige er, at man fastslår diagnosen efter to separate attakker, og derefter påbegynder behandlingen.
Man har nu også undersøgt effekten af behandling med Interferon beta 1a (intramuskulært) hos personer, som kun har haft et attak, d.v.s. patienter i den tidligste sygdomsfase. Disse patienter havde, udover et attak, forandringer i hjernen påvist ved MR scanning som tydede på, at de ville kunne udvikle MS indenfor den nærmeste fremtid - såkaldte højrisiko patienter. I denne patientgruppe blev det observeret, at behandling reducerede antallet af patienter, som fik deres næste attak eller med andre ord udviklede MS, med 44% over 3 år. Desuden så man ved MR scanning, at mængden af inflammation mindskedes betydeligt ved behandling.
Senest opdateret:
2011-07-06