Læs mere om hvordan MS påvirker din bevægelighed!
Her har vi samlet information og fakta til dig, som lige har fået MS, og vil vide mere om sygdommen og livet med MS.
Hvordan påvirkes mit liv - kan jeg rejse, få børn, træne? Læs mere om hvordan det er at leve med MS.
Kender du nogen, som har MS? Her kan du læse mere om sygdommen, og om hvordan det er at leve med MS - både som patient og pårørende.
At leve med MS er en serie interviews med mennesker fra Danmark, Sverige, Norge og Finland, som fortæller om, hvordan de oplevede at få diagnosen MS, og hvordan de håndterer deres liv og deres hverdag.
Her kan du følge dagligdagen for andre med MS
Nervefibertråde, som sammenkobler nerveceller i CNS med resten af kroppen. Aksoner kan være meget lange og er da specialiseret i hurtigt at lede nerveimpulser over store afstande i kroppen.
Byggeklodser til æggehvidestoffer (proteiner).
Et æggehvidestof, som dannes i kroppen ved tilførsel af fremmedlegemer, og som indgår i kroppens immunsystem.
Viser ikke symptomer eller giver meget milde symptomer.
Fremkomst af nye symptomer eller forværring af gamle. Ved et anfald blusser sygdomsaktiviteten (betændelsen) op et sted i centralnervesystemet med kraftigere symptomer til følge. Hvert attak kan give helt forskellige symptomer, afhængig af hvor betændelsen opstår. Når attakket er ovre, aftager symptomerne, og de forsvinder helt eller delvist.
En sygdom, hvor immunsystemet angriber eget væv i kroppen. Eksempel på sådanne sygdomme er MS og reumatiske sygdomme.
En almindeligvis negativ virkning af et lægemiddel, som ikke er tilsigtet.
Hjernen og rygmarven udgør tilsammen centralnervesystemet.
Skade på myelinet (de isolerende fedtskeder omkring nervefiberen), som karakteriserer MS.
Lægens afgørelse om, hvilken sygdom patienten lider af. Diagnosen stilles som regel efter, at diverse undersøgelser har udelukket andre sygdomme.
Udmatning, ekstrem træthed.
Immunmodulerende medicin kaldes den type medicin, som bremser sygdomsudviklingen uden at helbrede.
Samlet navn for kroppens komplekse forsvar mod infektioner.
Reaktion i væv efter en skade. Kendetegnes ved mobilisering af hvide blodceller og antistoffer.
Indsprøjtning i et blodkar, oftest som drop intravenøst.
Hjælpemiddel, der automatisk fører nålen ind ved injektion.
Interferoner er en gruppe af proteiner, som produceres naturligt af kroppen som svar på en virusinfektion. Interferonerne dannes af kroppens forsvarsceller og beskytter mod angreb ved at regulere immunsystemet. Interferon beta har sygdomshæmmende effekt mod MS.
Injicering (insprøjtning) i muskelvæv.
Injektion direkte i en vene (blodkar).
Praktisk medicinsk, sygeplejende aktivitet.
Kognition er et psykologisk begreb, der beskriver hjernens funktioner af forskellig art. Eksempler på kognitive funktioner er hukommelse, opmærksomhed og koncentration. MS kan give både tilfældige og varige kognitive problemer, og da taler man om kognitiv foranderlighed.
Hormon, som produceres i binyrerne, og som har en kraftig betændelsesdæmpende effekt. Bruges som lægemiddel mod mange inflammatoriske sygdomme.
En sygdom med et langvarigt forløb, og som ikke kan helbredes.
En metode til tage prøver af rygmarvsvæsken. Prøven udføres ved hjælp af en nål, der føres ind i rygradskanalen i lænden. Metoden kan også anvendes til at injicere bedøvelsesmidler. Kaldes også for spinalpunktur.
Muskelaktivitet, måden at bevæge sig på.
Magnetisk Resonans, også kaldet MR-undersøgelse. En metode, som gør det muligt at undersøge kroppens indre ved hjælp af et magnetfelt. Metoden har hidtil haft størst betydning ved undersøgelser af hjernen, hvor millimetersmå forandringer, f.eks. MS-plak, kan påvises.
En sygdom, der rammer CNS. Navnet betyder ”mange ar” og hentyder til de hårdheder, såkaldte plak, som dannes i hjernen og rygmarven i forbindelse med MS.
Myelin er en fedtholdig substans, som fungerer som en isolering omkring kroppens nervefibre (aksoner). Myelinet gør det muligt hurtigere at sende information (elektriske signaler eller impulser) fra hjernen til resten af kroppen eller fra en vis kropsdel tilbage til hjernen.
Betegnelse for det isolerende myelinlag omkring nervefibrene. Ind imellem bruges også betegnelserne fedtskede og myelinskede.
En sygdom, som rammer nervesystemet, det vil sige hjerne, rygmarv eller perifere nerver (nerverne ude i kroppen).
Normalt kaldet synsnervebetændelse. En betændelse i den nerve, som fører lysimpulserne fra øjets nethinde til hjernen. Giver smerte bag øjet, nedsat skarphed, dobbeltsyn og i sjældne tilfælde blindhed. Symptomerne forsvinder i de fleste tilfælde helt.
Et andet ord for lammelse.
Noget, der "angriber", noget pludseligt.
Betegnelse for de ar, der ved MS opstår i nervesystemet.
Når man forudsiger, hvordan en sygdom udvikler sig fremover.
Betyder gradvist tiltagende. Det findes to udviklingsstadier inden for MS, som er progressive; den primærprogressive, som tager til allerede fra begyndelsen, og den sekundærprogressive, som tager til efter nogen tid.
Æggehvidestof. Samlet navn for en gruppe livsvigtige stoffer opbygget af aminosyrer.
Forbedring efter sygdom.
Symptomer, som ikke forsvinder helt, men giver varige mén.
Se Lumbalpunktur.
Patientforening i Danmark
Scleroseforening i Danmark.
Tilstand kendetegnet ved kraftigt øget muskelspænding, som ikke er viljestyret. Ukontrollerbar kraft i lammede muskler. Forekommer ved skader på nervebaner fra hjernen til rygraden.
En injicering (indsprøjtning), som foretages ind under huden.
Tegn, som tyder på eller er forårsaget af en bestemt sygdom. Ved MS er f.eks. træthed, synsnervebetændelse og spasticitet almindelige tegn på sygdomssymptomer. .
Andet ord for rysten, skælven.
Smertetilstand i en af ansigtsnerverne.
Forskning, som kræver kompetence fra forskellige videnskaber, og som sigter mod at få ny viden, der er specifik for det område, man forsker i. Neuropsykologi er f.eks. neurobiologi og psykologi tilsammen.
Samling af anatomisk lige celler med fælles funktion, f.eks. brusk eller fedtvæv.
Evnen til at orientere sig visuelt, f.eks. hvordan man lægger et puslespil eller finder rundt i en by.