I de seneste sundhedsøkonomiske studier er det påvist, at den mest økonomiske behandlingsmetode for MS er de nyeste sygdomsmodificerende lægemidler.
De seneste sundhedsøkonomiske beregninger fra Sverige viser, at såkaldte dyre behandlingsformer er blandt de mest lønsomme for samfundet. På MS-området er det især på omkostningerne i forbindelse med svær funktionsnedsættelse, der kan vindes store besparelser.
De fleste kan blive enige om, at sundhedsvæsenet burde prioritere medicinske behov over økonomiske. Men både behovet og mulighederne for behandling er mange gange større, end selv et stort sundhedsbudget kan rumme. Derfor er begrænsninger i behandlingsudbuddet af økonomiske årsager en kendsgerning, vi bliver nødt til at leve med. Skal der foretages flere hofteoperationer, købes flere røntgenapparater eller behandles flere MS-patienter med effektive lægemidler?
Alle omkostninger afvejes
For at sikre, at de begrænsede økonomiske ressourcer til sundhed og pleje bruges på bedste vis, benytter beslutningstagerne sundhedsøkonomiske analyser som grundlag for valget mellem forskellige alternativer. Ønsker man for eksempel at sammenligne man et lægemiddel med en operation, afvejes alle omkostninger forbundet med behandlingsmetoden i forhold til de fordele, som kan opnås. På den måde kan et MS-lægemiddel sammenlignes med eksempelvis en hjerteklapoperation eller med et andet lægemiddel.
Livskvalitet opgøres i QALY
Facit af dette sundhedsøkonomiske regnestykke udtrykkes ofte ved hjælp af en enhed, som kaldes QALY (Quality Adjusted Life Year). Et QALY svarer til et leveår med den bedst mulige livskvalitet. Lever man fem år med 100 % livskvalitet, svarer det til 5 QALY – og lever man fem år med 50 % livskvalitet, svarer det til 2,5 QALY. Sammenlignes en operation med et lægemiddel, kan man således opgøre både omkostninger og nettofortjeneste i QALY ved de to behandlingsmetoder.
Store omkostninger ved funktionsnedsættelse
For at vores beslutningstagere skal kunne træffe ordentlige beslutninger om behandling af en kronisk sygdom som MS, er det en stor fordel, at der findes tilgængelige sundhedsøkonomiske studier og beregninger. I de nordiske lande har man adgang til høj kompetence inden for dette område, og eksempelvis i Sverige er der foretaget flere studier vedrørende MS. Studierne viser, at de største samfundsomkostninger i forbindelse med MS hænger sammen med, at sygdommen ofte fører til en betydelig grad af funktionsnedsættelse.
Potentiale for samfundsøkonomiske besparelser
De MS-patienter, der har udviklet svær funktionsnedsættelse, koster samfundet over en million kroner årligt, hvilket er fire gange så meget som MS-patienter med et lettere handicap. Derfor er der potentiale for betydelige samfundsøkonomiske besparelser ved at sætte ind med nye, effektive sygdomsmodificerende MS-lægemidler, før patienterne får funktionsnedsættelser.
Ny behandlingsform mest økonomisk
I de seneste sundhedsøkonomiske studier er det påvist, at den mest økonomiske behandlingsmetode for MS er de nyeste sygdomsmodificerende lægemidler. Selvom denne behandling er noget dyrere end tidligere sygdomsmodificerende behandlinger, opvejes omkostningsforskellen i det store hele af en bedre effekt på livskvaliteten og en mindre risiko for udvikling af betydelig funktionsnedsættelse. De såkaldte dyre lægemidler er altså blandt de mest lønsomme for samfundet at bruge.
Etik og befolkningens ønsker spiller med
Ved behandling af MS indgår lægemidler, sygepleje, hjælpemidler, personlig hjælp, rehabilitering, sygefravær, førtidspension med mere i den sundhedsøkonomiske beregning. En sundhedsøkonomisk vurdering giver imidlertid kun en rettesnor for, hvilke behandlinger der er de mest omkostningseffektive. Også faktorer som etiske overvejelser og befolkningens ønsker påvirker samfundets beslutninger om, hvilke behandlinger og hvilket sundhedsvæsen man vil tilbyde.
Senest opdateret:
2011-07-05