For dig som lever med MS

En graviditet har ingen væsentlig negativ indflydelse på det fremtidige sygdomsforløb. Derfor findes der meget sjældent nogen medicinsk begrundelse for at undlade at blive gravid. Det skyldes, at sygdomsaktiviteten nedsættes under graviditeten – især i de sidste tre måneder. Efter fødslen stiger sygdomsaktiviteten igen.

Det betyder, at du i de tre første måneder umiddelbart efter fødslen har en øget risiko for at få attakker. For en kvinde med høj sygdomsaktivitet kan det dog være en god idé at vente med en graviditet, indtil behandlingen med sygdomsmodificerende medicin har dæmpet sygdomsaktiviteten.

Diagnose under graviditet

MS debuterer sjældent under graviditet. I de tilfælde, hvor diagnosen stilles under graviditeten, er der ingen kendte risici ved at foretage rygvæskeprøve (lumbalpunktur) eller MR-scanning. MR-scanning bør dog for en sikkerheds skyld undgås i de første tre måneder af graviditeten.

Sygdomsaktivitet under graviditeten

Under graviditet påvirkes immunsystemet, og det har blandt andet en dæmpende virkning på inflammation i hjerne og rygmarv ved MS. Det er en vigtig regulering, der skal forhindre, at kroppen opfatter fostret som et fremmedlegeme, der skal afstødes. For kvinder med MS betyder det også, at sygdomsaktiviteten aftager, og at risikoen for attakker under graviditeten nedsættes. Det gælder først og fremmest i graviditetens sidste tre måneder, og man kan endda se det ved en MR-scanning i form af mindre plakdannelse.

Efter fødslen ændres immunforsvaret igen, og det bliver atter følsomt. Det betyder også, at risikoen for attakker stiger, især i de første tre måneder efter fødslen. Halvdelen af alle mødre med MS oplever mindst ét attak inden for seks måneder efter fødslen. Herefter daler risikoen for attakker til det niveau, der gjaldt for kvinden før graviditeten.

Medicinsk behandling under graviditet

Risikoen for fostret, ved indtagelse af medicin under graviditeten, varierer for de forskellige lægemidler, der anvendes i MS-behandlingen. Nogle lægemidler skal helt undgås under graviditet, mens andre kan anvendes, hvis behovet for behandling er stort. Når du begynder din behandling, bør du bede din læge informere dig om, hvad der gælder for netop din medicin. Kontakt altid din læge, hvis du skulle blive gravid, mens du får medicin.

Interferon-beta

Behandling med interferon-beta har ikke vist øget risiko for misdannelser. Behandling med interferon-beta må ikke påbegyndes under graviditet. Hvis du bliver gravid, mens du tager interferon-beta, skal du tale
med din læge.

Glatirameracetat

I dyreforsøg er der ikke påvist nogen negative virkninger hos drægtige dyr. Glatirameracetat er dog ikke tilstrækkeligt undersøgt hos gravide kvinder. Ved graviditet afbrydes behandlingen.

Natalizumab

Det må understreges, at der endnu ikke gennemført nogen kliniske undersøgelser af sikkerheden hos gravide kvinder. I rapporter om gravide i behandling med natalizumab har der hverken været tale om misdannelser eller øget risiko for abort. Hvis kvinden allerede før graviditeten var i behandling med natalizumab, kan behandlingen fortsætte, hvis det er absolut nødvendigt – dvs. hvis der er mistanke
om høj sygdomsaktivitet under graviditeten. Hvis du bliver gravid, mens du får natalizumab, skal du tale med en læge.

Mitoxantrone

Behandling med dette lægemiddel under graviditet kan forårsage fosterskader. Kvinder i behandling med mitoxantrone skal derfor anvende sikker prævention. Graviditetstest tages før hver injektion med mitoxantrone (hver tredje måned).

Intravenøs immunglobulin

Behandling med intravenøs immunglobulin gives somme tider under graviditet. Denne behandling har i nogle ikke-kontrollerede undersøgelser vist en positiv effekt på frekvensen af attakker efter fødslen. Intravenøs immunglobulin har ingen dokumenteret negativ indvirkning på fostret. Eventuelle bivirkninger og risici ved behandlingen skal holdes op imod behandlingseffekten.

Anden medicin

Der findes en række lægemidler, der anvendes til at lindre symptomerne ved MS. De kan give bivirkninger under graviditet. Læs derfor altid indlægssedlen for alle de typer medicin, du tager under graviditeten. Spørg din læge eller MS-sygeplejerske til råds, hvis du er i tvivl.

Graviditetsbesvær

• MS medfører ingen øget risiko for komplikationer under graviditeten. De fleste kvinder, der gennemgår en graviditet, oplever forskelligt besvær, men for kvinder med MS kan det være ekstra problematisk
• For kvinder, der har haft problemer med urinblære og tarm, kan det øgede tryk fra fostret øge risikoen for blærebetændelse og forstoppelse
• Blodmangel (anæmi) er almindeligt under graviditet, og af ukendte årsager er det endnu mere almindeligt hos kvinder med MS. Visse jernpræparater øger risikoen for forstoppelse, så find et passende præparat i samråd med din læge eller jordemoder
• Mod slutningen af din graviditet, når kroppen får mere tyngde, kan eventuelt gangbesvær forværres.