For de fleste personer med MS vil sygdommen på et eller andet tidspunkt påvirke evnen til at gå. Det kan være en kortvarig periode under et attak, men med tiden kan problemerne bide sig fast og blive mere eller mindre permanente.
Mobiliteten, eller evnen til at bevæge sig, kan påvirkes på mange måder af MS. For at gå bruger man ikke bare musklerne i benene, det kræver også balance og koordinationsevne. Det omgivende miljø spiller også en vigtig rolle.
– En del personer med MS kan gå hurtigt og ubesværet indendørs, fortæller Morten Blinkenberg, overlæge på neurologisk klinik på Rigshospitalet i København. Men de kan få problemer, hvis de skal bevæge sig andre steder end i hjemmet, f.eks. i skoven, hvor der er mange niveauforskelle og ujævnt underlag.
Problemer med mobiliteten er ganske almindelige ved MS. Man siger normalt, at ca. halvdelen af alle personer med MS kan gå med eller uden hjælpemidler efter 25 år med sygdommen, mens andre kan have store problemer med at bevæge sig.
– Evnen til at gå handler ikke kun om benenes funktion, forklarer Morten Blinkenberg. Kroppens balance har en afgørende betydning og påvirker mobiliteten, selv om man har tilstrækkelig styrke i benene. Følelsesforstyrrelser påvirker også evnen til at gå – det er svært at gå, hvis man ikke kan føle underlaget med sine fødder, og det er ekstra svært, hvis det er mørkt.
Begrænset bevægelighed kan have store konsekvenser for den enkelte. Det kan bl.a. blive svært at overkomme at arbejde, ikke mindst hvis arbejdet er fysisk betonet. Gangproblemer kan desuden påvirke muligheden for at omgås familie og venner og kan gøre det svært at deltage i mange sociale aktiviteter. For nogle kan problemet opstå, allerede når de skal hjemmefra, hvis de bor i lejlighed et sted uden elevator. Trapper er krævende, især når man skal nedad.
Hvordan måles evnen til at gå?
– Der er mange metoder til at vurdere evnen til at gå hos personer med MS, men kun få af dem anvendes i daglig praksis, fortsætter Morten Blinkenberg. I de fleste tilfælde støtter man sig til patientens egne erfaringer og beskrivelse af, hvordan den nedsatte evne til at gå påvirker hverdagslivet.
I kliniske studier anvendes evnen til at gå af og til som et mål for funktionen i benene. Den mest almindelige test af evnen til at gå hedder ”Timed 25 Foot Walk” (T25FW) og indebærer ganske enkelt, at man måler, hvor hurtigt personen kan tilbagelægge en strækning på 25 fod (ca. 7,5 m).
– Evnen til at gå er imidlertid kompleks og omfatter mere end blot ganghastighed, mener Morten Blinkenberg. På Rigshospitalet anvender vi ofte en anden metode, som hedder ”Six Spot Step Test”(SSST). Her benytter man en bane med fem cylindere, som patienten skal sparke væk først med den ene fod og derefter med den anden fod. Så måler vi, hvor lang tid patienten er om at klare opgaven. Denne test bruges ikke kun til at måle ganghastighed, men også balance og koordination.
Behandling af mobilitet
– Rehabilitering hos en fysioterapeut er den primære behandling ved mobilitetsproblemer, fortæller Morten Blinkenberg. Den bedste effekt opnås med såkaldt fokuseret rehabilitering, dvs. at man tager udgangspunkt i den enkeltes problemer og behov, og at træningen derefter rettes specifikt mod at forbedre disse områder.
Fysioterapeuten foretager også en vurdering af, hvorvidt der er behov for forskellige hjælpemidler. For personer med ”dropfod” (som ikke kan bøje foden opad, når de går) kan f.eks. en dropfodsskinne være en effektiv løsning, som kan forbedre evnen til at bevæge sig.
– For personer med attakvis MS kan behandling med medicin også have en positiv indvirkning på mobiliteten, fortsætter Morten Blinkenberg. Men indtil videre er der ikke så mange behandlingsmuligheder for personer med kronisk progressiv MS.
Muskelafslappende lægemidler giver en hurtig effekt på mobiliteten hos personer med stive muskler (spasticitet). Selv om forandringen ikke er markant, kan det betyde meget for den enkelte og give en øget livskvalitet.
Senest opdateret:
2012-02-07