Ved et attak forstås en lejlighedsvis forværring af sygdommen, der skyldes den opblussende inflammation i CNS, og som resulterer i forskellige symptomer. Graden og typen af symptomer afhænger blandt andet af, hvor omfattende inflammationen er, samt hvilke områder i CNS der er ramt. Attakket klinger som regel af, men inflammationen kan efterlade ar (plak) og give kroniske symptomer.
Hvad skyldes et attak?
Attakker skyldes inflammationer i CNS. Inflammationerne kan opstå i forskellige dele i CNS, hvilket er grunden til, at mange forskellige funktioner kan påvirkes, og at symptomerne kan variere fra attak til attak. Hvis benene rammes, kan det dreje sig om en inflammation i rygmarven, ved koordinationsforstyrrelser eller balanceforstyrrelser sker påvirkningen sandsynligvis i hjernestammen og/eller lillehjernen, mens synsnedsættelse tit skyldes inflammation i synsnerven. Årsagen til dobbeltsyn er lammelse af en eller flere øjenmuskler.
Hvad er pseudoattakker?
Et attak udløses af nytilkommen inflammation i CNS. Et pseudoattak eller falsk attak skyldes ikke en ny eller aktiv inflammation men opstår ved infektion, feber, stress eller anden belastning. Det giver tit MS-symptomer, som man genkender fra tidligere attakker. Et pseudoattak plejer at være kortere og mildere end et almindeligt attak. Det plejer også at gå over, når årsagen er forsvundet, for eksempel når feberen har lagt sig. Graden og typen af symptomer afhænger blandt andet af, hvor omfattende inflammationen er, samt hvilke områder i CNS der er ramt. Attakket klinger som regel af, men inflammationen kan efterlade ar (plak) og give kroniske symptomer.
Senest opdateret:
2011-06-14