Sådan påvirkes din bevægelighed

Læs mere om hvordan MS påvirker din bevægelighed!

Hvad er galt ved MS?

Multipel sklerose (MS) er en kronisk, neurologisk sygdom, som rammer nerveceller i centralnervesystemet (CNS). Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven. Ordet multipel sklerose betyder ”mange ar” og hentyder til, at der dannes ar flere forskellige steder i CNS.

Ved MS finder der to processer sted, som afviger fra det normale. Den ene er, at der opstår små betændte områder i myelinet. Den anden er, at myelinet nedbrydes, hvilket fører til tab af myelin (demyelinisering). Disse processer er aldrig eksakt identiske hos to individer og kan opstå mange (multipla) forskellige steder i CNS. Det er grunden til, at sygdomsforløbet ved MS er så forskelligt fra person til person.

Når myelinet bliver angrebet, bliver isoleringen tyndere og tyndere, hvilket gør det sværere for informationen at komme frem langs nervetrådene. Dette fører til de symptomer, som er typiske for MS. Efter nogle uger, når betændelsen er forsvundet, kan nervesystemet komme til kræfter igen og myelinet genopbygges helt eller delvist (remyelinisering). Men hvis betændelsen dækker et stort område, kan den efterlade ar. Arrene kaldes for plak, efter ordet plaque, som betyder plet.

Dels sker der en nedbrydning af myelinet, som på sigt medfører, at myelinet forsvinder. Dels sker der en gradvis nedbrydning af cellerne, hvilket fører til, at hele nerveceller dør.


Biogen Idec Denmark A/S Tel: +45 77 41 57 57 | info@multipelsklerose.dk | Betingelser | Juridisk ansvar