Sådan påvirkes din bevægelighed

Læs mere om hvordan MS påvirker din bevægelighed!

Sol og D-vitamin kan beskytte mod MS

Sollys kan ifølge flere undersøgelser have en beskyttende effekt mod MS. Nu viser forskning fra Harvard i USA desuden, at kvinder, som har taget D-vitamin som kosttilskud, har 40 procent mindre risiko for at udvikle sygdommen.

Sollys kan ifølge flere undersøgelser have en beskyttende effekt mod MS. Nu viser forskning fra Harvard i USA desuden, at kvinder, som har taget D-vitamin som kosttilskud, har 40 procent mindre risiko for at udvikle sygdommen.

Flere undersøgelser viser, at der er en forbindelse mellem sollys og MS. I en undersøgelse, som blev gennemført i Californien i 2007, så man på forbindelsen mellem tidlig eksponering for sollys og sygdomsudvikling. Her deltog 79 tvillingepar med identiske genetiske risici for MS, men hvor kun den ene tvilling havde udviklet sygdommen. Tvillingerne skulle blandt andet svare på, hvem af de to som i barndommen havde brugt mest tid på ni bestemte aktiviteter, som foregår i sollys – eksempelvis strandlege og udendørs sportsaktiviteter.

Reduceret risiko for MS

Undersøgelsen viste, at soleksponering i barndommen reducerede risikoen for at udvikle MS senere i livet. Risikoen kunne endda specificeres i forhold til forskellige aktiviteter. Afhængig af hvilen aktivitet, der var tale om, kunne forskerne konstatere en reduceret risiko på mellem 25-57 procent. Den i tvillingeparret, som havde solbadet mest, havde for eksempel en næsten halveret risiko for at udvikle sygdommen.

Immunforsvaret måske påvirket

Forskerne er ikke sikre på årsagen, men forklaringen menes at være, at UV-strålerne giver en beskyttende effekt - direkte ved at påvirke vores immunforsvar på celleniveau eller indirekte ved at produktionen af D-vitamin øges. Forbindelsen mellem sollys og sygdomsudvikling kan være en af forklaringerne på, at forekomsten af MS stiger, jo længere væk fra ækvator man kommer.
– MS skyldes flere forskellige faktorer, og denne undersøgelse viser en mulig faktor, som kan spille en rolle ved sygdommens opståen. Men den forklarer ikke hvordan eller hvilken betydning, den har. Derfor er forskningen langtfra er afsluttet, pointerer Jan Hillert, professor ved Karolinska Universitetshospital i Stockholm.

Sammenhæng mellem MS og D-vitamin

D-vitamin hjælper kroppen med at udnytte vigtige stoffer som fosfor og kalcium og kan desuden modvirke visse sygdomme. Kroppen kan få D-vitamin via kosten eller kosttilskud, men også solens UVB-stråler er med til at øge kroppens naturlige produktion af D-vitamin. Og da netop sollys kan have en beskyttende effekt mod MS, var forbindelsen mellem MS og D-vitamin interessant at undersøge.
 
For nylig har forskere fra Harvard i USA set på forekomsten af MS hos 190.000 amerikanske kvinder. De har kunnet påvise, at kvinder, som har taget D-vitamin som kosttilskud, har en mindre risiko for at udvikle sygdommen. Sammenhængen er endnu uklar, og det er derfor vanskeligt at sige, hvad det vil betyde i praksis.

For tidligt at drage konklusioner

– Effekten, man har set af sollys, er lille. Dertil skal lægges den arvelige risiko, hvis man har MS i familien. Derfor ser jeg i dag ikke den store grund til at råde nogen til at begynde at tage D-vitamin for at undgå MS. Vi ved ganske enkelt for lidt til at drage konklusioner. Men det er interessante observationer, og forskningen for at forstå mekanismerne bag disse forbindelser fortsætter, forklarer Jan Hillert.


Biogen Idec Denmark A/S Tel: +45 77 41 57 57 | info@multipelsklerose.dk | Betingelser | Juridisk ansvar