For dig som lever med MS

Et af de mest almindelige debutsymptomer ved MS er ensidigt nedsat syn, hvilket skyldes en betændelse i synsnerven. Men sygdommen kan også debutere med andre symptomer, for eksempel sovende eller prikkende fornemmelser i arme eller ben, nedsat muskelkraft eller svimmelhed og koordinationsbesvær. Hvilke symptomer man får, afhænger af, hvilket område af centralnervesystemet, der er ramt. Symptomerne er oftest forbigående, såkaldte attakker, og den ramte bliver som regel helt rask efter første attak.

Selv om patienten kan være helt symptomfri mellem attakkerne, ved man nu, at sygdommen stadig lurer under overfladen. Det kan endda være sådan, at sygdommen er startet, før den ramte oplever de første symptomer.

Forskellige symptomer

MS er en sygdom med mange forskellige udtryk, og symptomerne varierer fra person til person. Et af de mest almindelige første tegn på MS er inflammation af synsnerven, og for cirka hver femte er dette det første symptom. Det typiske ved en inflammation af synsnerven, der skyldes MS, er, at kun det ene øje påvirkes. Den ramte får tågesyn med forringet kontrast- og farveskelnen, og det kan gøre ondt at kigge til siden.
– Alle, der søger øjenlæge på grund af inflammation af synsnerven, uden at man finder anden årsag til synsforstyrrelsen, bør henvises til en neurolog for yderligere udredning med tanke på MS, fortæller Jan Lycke, overlæge for MS-centret på den neurologiske klinik ved Sahlgrenska Universitetssygehus i Sverige.

Sygdomsdebut

Andre almindelige debutsymptomer er sovende eller prikkende fornemmelser i arme eller ben, og ofte kan der også konstateres en lettere muskelsvaghed. Svimmelhed og koordinationsbesvær er også almindelige symptomer, hvilket igen kan føre til problemer med balancen og medføre usikker gang.
– Synsforstyrrelser, føleforstyrrelser, lammelser, svimmelhed, dobbeltsyn og koordinationsbesvær er almindelige symptomer, der oftest er lette at påvise ved den neurologiske undersøgelse. En mindre gruppe af patienter, der senere får stillet diagnosen MS, har dog svagere symptomer, der ikke altid er så lette at identificere. Det kan være udtalt træthed, modløshed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, hvor man først mistænker andre årsager end MS, siger Jan Lycke.

Skader på centralnervesystemet

I de fleste tilfælde får den MS-ramte kun ganske få attakker i løbet af de første år efter diagnosen. De kan ligne det attak, man fik ved sygdommens debut, men kan også være helt nye symptomer. Også ved disse efterfølgende attakker er det mest almindeligt med følelsesforstyrrelser og/eller lettere lammelser. Det kan eksempelvis være en kriblende eller prikkende fornemmelse i arme eller ben eller andre typer forstyrrelser som nedsat følsomhed, overdreven følsomhed eller stærkt ubehag ved berøring – ofte kombineret med nedsat muskelkraft.
 
Hvilke symptomer den MS-ramte person får, afhænger af hvilket område af centralnervesystemet (CNS), der er påvirket – storhjernen, hjernestammen, lillehjernen eller rygmarven.
Hvis begge ben rammes, er der sandsynligvis tale om en inflammation i rygmarven. Domineres attakket af svimmelhed, dobbeltsyn, balance- og koordinationsbesvær er påvirkningen størst i hjernestammen eller lillehjernen, og ved synsforstyrrelser er det synsnerven, der er beskadiget.

- De første symptomer på MS er ofte forbigående, selv om attakket kan have forskellig varighed fra patient til patient. Hvis man eksempelvis har haft en inflammation af synsnerven, bliver man ofte fuldstændig rask igen i løbet af nogle uger. Jo flere attakker man får, desto større risiko er der dog for, at symptomerne bliver kroniske og vedbliver at være der efter attakket, siger Jan Lycke.

Skjult sygdomsaktivitet

Det er ofte symptomer som synsforstyrrelser, følelsesløshed eller svimmelhed, der får en person, der senere får stillet diagnosen MS, til at gå til lægen første gang.
- Selv om personen derefter er symptomfri, ved vi nu, at sygdommen er aktiv hele tiden. Ved gentagne undersøgelser med MR-scanning har man kunnet påvise mindst ti gange flere senere inflammatoriske plakdannelser i hjernen sammenlignet med antallet af attakker. Det taler for, at sygdommen er aktiv hele tiden, siger Jan Lycke.
Den skjulte aktivitet har sandsynligvis en negativ effekt på det langsigtede sygdomsforløb, hvilket er årsagen til, at man anbefaler at påbegynde behandlingen så tidligt som muligt, før den MS-ramte får kroniske symptomer.
– Når man drøfter behandlingen med en patient, er målet først og fremmest at mindske antallet af attakker på kort sigt. På længere sigt gælder det om at forsøge at mindske sygdomsaktiviteten og dermed risikoen for at udvikle en blivende funktionsnedsættelse eller et handicap. Udfaldet bliver sandsynligvis bedre for patienten, hvis man påbegynder behandlingen tidligt, siger Jan Lycke.