10 plusser og minusser /2017

Wessmann´s Top 10 i 2013

Sædvanen tro skal der holdes status over året: 2017. Hvad gik godt, hvad gik mindre godt – i det hele taget forsøge at få styr på året der gik. Det er en tradition jeg har haft i nogle år nu.

En god tradition jeg gerne vil holde fast i.

Man skal ikke hænge sig i om der lige er 10. Det er ikke så vigtigt. Det lyder bare godt med en Top 10, ik ? Og det er jo kun et plus hvis der ikke er mange minusser, right ?

Til de 10 plusser:

  1. Min yngste datter er blevet student
    – og det med et snit hun kan bruge til mange ting fremover. De 3 år var ikke en dans på roser med megen sygdom og generelt stort pres.
  2. Min ældste blev færdig som elev og fil tilbudt en stilling som trainee
    – og bare efter få måneder nu Department Manager.
  3. Leica Q kamera
    – jeg husker da Leica Q kom på markedet. Wauuw – og nu har jeg et !
  4. Farvel til Nikon, goddag til Sony
    – det har været en lang process. At have to systemkameraer er og var en dårlig ting. Nu køre jeg med Sony som system kamera.
  5. London- det er en dejlig by som vi fik besøgt igen i foråret. Og fik Afternoon tea hos Claridge´s. God oplevelse !
  6. 50 år
    – det blev jeg og det er ik slemt. Det havde jeg nu helller ikke forventet…
  7. Biomega cykel
    – til min 50 års fødselsdag ønskede jeg mig en ny cykel fra Biomega. Den fik jeg af mine venner, der gik sammen om gaven
  8. Udstilling og galleri
    Jeg fik en fotoudstilling på Den Lille Gule Kaffebar og har derefter overtaget “tjansen” som gallerist (eller udstillingsansvarlig). Det har ført til flere udstillinger bla. af Dorthe Stauning Rasmussen og Jakob Kjøller og har ført til en webshop, hvor billederne kan købes
  9. I løbet af året er projektet Evers + Wessmann kommet igang, der har været mænd i søgeren
  10. jeg blev inviteret til Kronborg Fotoklub for at lave et indlæg om fotoprojekter og det gik virkeligt godt

 

Og nu de 10 minusser:

  1. Min medblogger på MS Bloggen Mette Sexton døde i efteråret. Det gjorde mig ondt og jeg eg har ofte tænkt på hendes familie.
  2. I 2017 lagde vi endegyldigt podcasten Nielsen & Wessmann i graven. Men noget må dø for ar andet kan leve.

Jeg husker ikke så mange minusser og det skyldes måske at jeg er blevet bedre til at sige “Pyt” og fokusere på de gode ting ? Naturligvis kan jeg nævne en del som har været uheldige, ærgerlige, skuffende og triste, men jeg forsøger ikke at lade det fylde for meget.

Henrik

Jeg er Henrik på 50 år fik konstateret MS i 2010. Fra et job som Nordisk IT Chef i en international koncern til pensionist med tom kalender. Nu arbejder jeg hårdt på at skabe mening og kvalitet i hverdagen. Det lykkes ofte ! - sorgen over tabet husker jeg men det føles ikke helt så tungt mere. Ophavsmand til bogen "Passion".

Skriv kommentar