det bider een i røven senere

dette indlæg er IKKE et “hvad du sender ud kommer tilbage til dig”-indlæg ! – selvom det er rigtigt…

IMG_8566_1

Når du har læst dette indlæg kan du med rette sige, at overskriften var ren “clickbait” designet til at skabe opmærksomhed…
I august 2017 blev jeg så 50 år og derfor nu Version 5.0. Tænker jeg stadig er den samme…

Jeg havde frabedt mig sange og taler. Og det er der flere grunde til:

– jeg kan overhovedet ikke synge og festsange har en tendens til at blive for lange. Hvorfor skal de være på 10 vers + omkvæd ?

– omkring taler….de har også en tendens til at blive for lange. Nogle blive så begejstret for deres retoriske evner og får de først en latter holder de aldrig op. Stop det !

– jeg har sådan set ikke noget problem med at være midtpunkt. Bare ikke for taler og sange. Oftets indeholder de pæne ord – tror faktisk aldrig jeg in real life har oplevet en tale, som var en sviner – og så bliver jeg rørt. Jeg er jo glad for at folk har noget pænt at sige, men sådan sige det i åbent forum…

Det er lidt ambivalent for jeg synes jo det rigtige er, at sige til mennesker man holder af, at man holder af dem.

Et kys ikke givet idag er et kys aldrig givet

Men selvom jeg har frabedt mig taler og spas kom der alligevel noget. Jeg tror ærligt talt også, jeg var blevet lidt skuffet, hvis der ikke var kommet noget overhovedet…

Men det blev holdt på et sobert niveau. Blandt andet med en tekst på den kage vi har bestilt hos Sweet Valentine som jeg iøvrigt varmt kan anbefale.

Min kære storebror holdt også en tale. Og det slap han godt fra.

Når et menneske som har kendt en længe rejser sig og slår på glasset sniger der sig en lille frygt ind: hvad vil han sige og fortælle? Den gang jeg faldt i den åbne kloak ved Ryparken ? Den gang jeg kørte cykelløb i gaderne og endte på køleren af min fars bil og fik stuearrest ?

Min bror havde fundet min standpunktsbog fra folkeskolen og den mente han der skulle læses lidt op af…

Jeg gik på privatskole og vi fik standpunktskarakterer allerede fra 3. klasse hver termin, hvilket var uhørt midt 1970érne.

Nu har jeg ALDRIG pralet af mine akademiske triumfer (aldrig haft nogen) og idag kan jeg kun grine af nogle af de bemærkninger lærerne har skrevet. Men det gjorde min mor og far bestemt ikke…det var en alvorlig sag. Heldigvis tog de det alvorligt, for ellers kunne det måske være gået rent galt…

Du får lige et par af ordene:

Jeg mener, at Henrik godt kan yde mere !

(dansk)

Orientering: Henrik har på det seneste været meget ukoncentreret og rodet med sine ting.

(historie, geografi, biologi)

Kvik, men til tider doven

(naturlære)

Henrik kan sagtens gøre mere ved sit skriftlige arbejde

(engelsk)

Der står nu også enkelte positive ting, men de er i undertal…men det jo heller ikke sjovt at fortælle i en tale på en rund fødselsdag :-)

 

Henrik

Fik konstateret MS i 2010. Fra et job som Nordisk IT Chef i en international koncern til pensionist med tom kalender. Nu handler det om at skabe mening og kvalitet i hverdagen istedet for mange møder, rejser og videokonferencer. Det lykkes ofte ! - sorgen over tabet husker jeg og jeg kan stadig blive ked af det men det føles ikke helt så tungt mere.... Ophavsmand til bogen "Passion".

Skriv kommentar