Det første år på arbejdsmarkedet med sklerose

Efter et år som skolelærer er det på tide at gøre status. Jeg har arbejdet i den almene folkeskole i 3 måneder, og i en specialskole i de resterende 8. Forskellen på den almene folkeskole og specialområdet er enorm. Undervisningen skal tilrettelægges meget omhyggeligt i specialklasser, hvor der ikke er 2 elever, der kan profitere af den samme slags undervisning. Kravene skal tilpasses og justeres konstant. Når jeg skriver konstant, så kan det være flere gange under en undervisnings lektion på 15 minutter. Hvis vi presser citronen for meget, har vi givet vores elev et nederlag. Et nederlag som kan tage lang tid at komme sig over.

Vores elever har det jo det på samme måde som os ”almindelige” mennesker. Jeg fik et nederlag fordi jeg ikke kunne komme ind på forsikringsuddannelsen, da de var i tvivl om min sygdom ville blive holdt i ro. Den oplevelse har været inde i mig i lang tid. Jeg troede inderligt på, at jeg ville få det svært ved at komme på arbejdsmarkedet på grund af min sygdom.

Nederlag skal vi alle igennem vores liv, men vi skal også have hjælp til at komme igennem dem. Dette er vigtigt både for børn og voksne! Jeg håber I kan finde håb og trøst inde på vores blog, hvis I selv eller jeres nærmeste, har været ramt af et nederlag.

Martin

Jeg er 27 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste. Til daglig studerer jeg til skolelærer i København. Jeg spiller fodbold i min fritid i FA2000 som spiller i Danmarksserien. Jeg fik stillet MS dianogsen i 2008, men jeg lever et liv som alle andre . Følg mit liv herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv med MS .

Skriv kommentar