Godt nytår til alle jer der læser med på bloggen!

FullSizeRender
Et billede fra julen og mange jule-indkøb i smukke Odense City.
Så er år 2017 slut og et nyt kan begynde.
På en måde er hvert et årsskifte vemodigt, børnene bliver større, vi bliver ældre og jeg har altid tænkt at jeg ikke ved hvor tiden bliver af, tiden går så frygteligt stærkt.
Men dette år føles endnu mere flygtigt og det er som om at meget af tiden har været i kaos i forbindelse med skilsmissen.
Dagene har været uhåndgribelige og livet skal til at startes op på ny.

Der har dog været flere og mange gode ting i 2017 og mere specifikt vores skønne tur til Hawaii og den bedste var min datters konfirmation. En for os alle uforglemmelig dag og en dag jeg aldrig vil glemme.

Nu glæder jeg mig til 2018, jeg er spændt på et nyt års begyndelse og har følelsen af at starte på en frisk.

Håbet holder os oppe
Når livet byder på svære kriser – om det er i samlivet med din partner eller i forbindelse med en sygdom som sklerose, så er det jo håbet der holder os oppe.
Håbet på en bedre fremtid og om at lykken ligger og venter på os.
Jeg føler også sådan og hvis jeg kan ønske noget for mine kære og jeg i det nye år, så er det at det vil blive fyldt med lykkelige stunder og en masse latter.
2017 har været forbundet med megen gråd, afsavn og sorg og nu vil vi gerne det modsatte.
Så kære Gud, hvis du findes og kan hjælpe, vil du så ikke holde hånden over os i et stykke tid frem, vi trænger til glæde og kærlighed, lykke og latter.
Hvis der skulle være nogle der tænker, gad vide hvordan hendes sklerose har klaret dette års strabadser, så kan jeg afsløre at min sklerose aldrig har været så lidt til stede som nu.
Jeg er blevet alenemor med en nødvendig struktur i hverdagen og min sklerose er på plads.
Jeg sørger for at mit liv og arbejde passes ind efter omstændighederne, ingen skade er sket og det vil der heller ikke komme til.
Børnene og jeg har endnu ikke planer for nytårsaften, da jeg var gift havde vi faste traditioner med flere venner, men det er der intet af nu. Vi står alene og skal til at skabe nye traditioner, det kan være skræmmende og svært.
Men det må tackles og tacklet bliver det. Jeg skal nok få skabt en dejlig aften for mine dejlige unger og fremadrettet har vi jo et helt år til at lave planer.
Derfor er håbet så i 2018 at jeg vil lære endnu flere skønne nye mennesker at kende, nyde de gamle venskaber og jeg selv vil prøve at huske på hvordan det føles at være i krise.
Huske på den intense følelse det var at blive skilt, når jeg møder nogen på min vej der står i samme situation som jeg gjorde og prøve at vise storsind til fremmede som andre har vist mig i dette år.
Jeg vil slutte af med disse ord og afslutningsvis udtrykke min taknemmelighed.
En taknemmelighed overfor jer der har hjulpet mig i disse svære måneder, det betyder mere end I aner og I vil altid have en særlig plads i mit hjerte.
Tak.
Pas på jer og jeres sklerose!
Kram Kathrine

Kathrine

Jeg er en livsglad og positiv sclerose- ramt kvinde. Jeg arbejder som sygeplejerske i en privat praksis, er skilt og lever alene med mine tre skønne unger. Jeg skriver om mine tanker og om at leve med MS. Jeg deler ud af mine erfaringer med sygdommen hér på bloggen og fortæller lidt om hvordan jeg tackler sclerose og alle de udfordringer den til tider kan give. Jeg håber I har lyst til at læse med og skriv endeligt en kommentar hvis I har spørgsmål til mig.

Skriv kommentar