Husker du at prioritere din træning?

Hjemmetræning

Jeg har en fast rutine med at træne om morgenen.
Min træning er vigtig, det er som om at min sklerose-krop bliver vækket til live igen.
At nervebanerne bliver skudt i gang og min krop aktiveret.
Der er en kæmpe forskel på mig og mit energiniveau på de dage hvor jeg får trænet og de dage hvor jeg ikke kommer afsted af den ene eller anden årsag. For der er jo dage også for mig, hvor der skal arbejdes, børn der er syge og ikke mindst, hvor jeg er alt for træt. MEN jeg skal virkelig være mast helt ned under gulvbrædderne, før jeg ikke laver nogen form for træning. Men jeg har det da som de fleste, det kan være super svært at komme afsted, jeg prøver at ” slå hjernen fra”, hvilket jo ikke burde være det store problem med denne sygdom, ha ha!
Ud over stepperne med mig, ingen medlidenhed med mig selv ellers tak, det kan jeg ikke bruge til noget som helst og det vil kun trække min energi og mentale overskud ned.
Så hvad laver jeg? Da jeg tog billedet trænede jeg hjemmefra, det er nemt og kan sagtens give dig sved på panden og ikke mindst styrke mine arme. Jeg får ro i mine til tider spastiske arme af styrketræningen, den er derfor meget ønskværdig.
Hvad laver du af træning og skriv endelig hvis du har nogle gode tips til dette?
Kram Kathrine

Kathrine

Jeg lever et dejligt liv trods sclerose. Jeg arbejder som sygeplejerske i en privat praksis. Jeg er gift og har 3 skønne unger. Jeg skriver om mine tanker og om at leve med MS. Jeg deler ud af mine erfaringer med sygdommen og fortæller lidt om mit, til tider, skøre liv

Skriv kommentar