Mit kvarter er en kampzone

 

Hold da helt op, hvor Nørrebro pludselig er kommet på alles læber i Danmark. Borgerne, politikkerne, medierne og politiet, snakker konstant om Nørrebro. De snakker naturligvis om bandekrigen, hvor Nørrebros gader på rekord tid er blevet til en offentlig kampplads for banderne. Banderne har taget beboerne som gidsler, og tilfældige beboer bliver skudt, for at banderne kan statuere at de styrer gaden med frygt og hård hånd.

Jeg har aldrig i mine snart 4 år her på Nørrebro følt mig utryg. Jeg hilser altid på den skumle i kiosken, min gamle holdleder som bor i nabolejlighedskomplekset, alkoholikeren, ja selv de hårde drenge på gadehjørnet, har altid hilst pænt igen. Nu er historien anderledes. Selv en stor dreng som mig, har ikke lyst til at hilse, eller få øjenkontakt med nogen på gaden efter mørkets indtog. Hvis jeg hører en knallert, går jeg til siden, og venter på de er kørt forbi. Tænk man skal ha’ det på den måde i ens kvarter!

I går sagde min kæreste, at min badmintonpartner og jeg ikke skulle sidde på trappeopgangen og drikke øl efter kampen som vi plejer. Så sagde jeg, ”nu må det være nok! Det kan da ikke være rigtig, at banderne skal sejre og vi skal leve i frygt. Hvis jeg har lyst til en øl på gaden, så drikker jeg mig sgu en øl på gaden”. Det gjorde jeg så, og ved I hvad? Jeg blev ikke skudt, så mon ikke jeg tager chancen igen en anden dag.

Martin

Jeg er 27 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste. Til daglig studerer jeg til skolelærer i København. Jeg spiller fodbold i min fritid i FA2000 som spiller i Danmarksserien. Jeg fik stillet MS dianogsen i 2008, men jeg lever et liv som alle andre . Følg mit liv herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv med MS .

Skriv kommentar