Influenza når du har sclerose

Hvad gør du når du i forvejen er syg og bliver ramt af influenza?
Jeg har været helt nede og ligge med en ordentlig omgang influenza og sidder og hoster, mens jeg skriver dette indlæg.
Min stemme har været væk i flere dage, feberen har raset og snotten har bare stået ud af hovedet på mig.
Hold nu op da!
Så hvad gør jeg for at klare sådan en omgang, når jeg i forvejen har et dårligt immunforsvar og andre ting at tænke på i det hele taget?
Influenzaen er der jo som sådan ikke ” andet ” at gøre noget ved, andet end at passe på dig selv.
Sørge for rigeligt med væske, tag panodil og hold dig under dynen i ro og varme.
Jeg drikker en masse the og tvinger mig selv til at spise meget mere end jeg har lyst til.
Jeg presser is i mig og sunde salater, for hvis jeg taber mig for meget bliver jeg slet ikke stærkere og min krop har intet at kæmpe med. Problemet er bare at jeg taber mig når jeg bliver ramt, til trods for alle de tricks jeg har i ærmet, er min krop bare på overarbejde og der er ikke noget at gøre ved det.

Men én ting er vigtig og dét kan alle gøre for sig selv..
Vær positiv, tænk rare tanker og lad være med at stresse dig selv over ting der flyder eller jobbet du forsømmer.
Det er ude af dine hænder alligevel og vil intet andet end påvirke dig negativt.

Sådan tackler jeg nok livet generelt og det hjælper mig i alle livets svære situationer også selvom der bare er en lille bitte omgang influenza…
Hvad gør du?
Pas på jer og jeres sklerose.
Kram Kathrine

Kathrine

Jeg er en livsglad og positiv sclerose- ramt kvinde. Jeg arbejder som sygeplejerske i en privat praksis, er skilt og lever alene med mine tre skønne unger. Jeg skriver om mine tanker og om at leve med MS. Jeg deler ud af mine erfaringer med sygdommen hér på bloggen og fortæller lidt om hvordan jeg tackler sclerose og alle de udfordringer den til tider kan give. Jeg håber I har lyst til at læse med og skriv endeligt en kommentar hvis I har spørgsmål til mig.

Skriv kommentar