Heldigvis er jeg ret god til at falde

blomsterfald

Næsten alle blomsterne faldt af de sidste rododendroner i går, da det væltede ned med vand.

Jeg faldt også pladask. Men umiddelbart intet provokerede faldet.

Jeg er dog god til det.

Altså ikke god som i ”falder meget tit”, men som i ”falder meget godt”, når det sker.

Meget apropos var det lige udenfor den café, hvor jeg skulle mødes med min sklerosegruppe. Heldigvis var det under tag i et center – og ikke udenfor i en vandpyt i den silende regn.

De andre spurgte selvfølgeligt bekymrede, om jeg var kommet noget til. Jeg tænkte kun på, om det havde set alt for dumt og pinligt ud – for der sker egentlig aldrig noget, når jeg falder.

Også i overført betydning. Jeg kan rode mig ud i de dummeste stunts, men er blevet helt vant til, at det aldrig går rigtig galt – kun på trods af pinligheden og diverse, der skal redes ud, måske.

Tja, jeg har ikke tænkt på det så meget før i går. Men hvor er det da en behagelig og kærkommen egenskab at være god til at falde.

Lisbet

Jeg blev født i 1977, så de 40 år rykker nærmere. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Siden har vi bygget videre herhjemmefra - takket være det gunstige internet. Og vi er så heldige at kunne rejse derned flere gange om året. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar