Jeg ønsker mig en tjekliste!

visa

Egentlig hader jeg lister. Min natur har ikke lyst til at lave lister, og jeg har aldrig brugt dem før i tiden, hvor min hjerne ikke døjede med MS. Der holdt jeg nemt styr på kalender, dosmerseddel og, hvad jeg ellers skulle huske, i hovedet.

Stadig lider jeg lidt af listefobi. Jeg glemmer let, at jeg ikke længere er så god til at holde styr på alt uden en ekstern hukommelse. Det er en kamp at lave lister – men jeg vil gerne have dem. Og lige nu ønsker jeg mig højt en tjekliste for flytning til Mozambique!

Om en uge rejser vi – og vi løber rundt om os selv i små cirkler. Fysisk er jeg imponeret over, hvad jeg formår lige nu. Min krop bliver ved og ved med at virke, og jeg satser på, det holder, lige til vi sidder i det fly. Men så er jeg også bange for, at jeg falder sammen…

Her på bloggen kan jeg bedst lide, når jeg skriver noget, der er MS-relevant. Men nu er det svært for min MS-hjerne at tænke på så meget andet end at blive klar til at flytte til Mozambique for fire år. Derfor vil der den næste tid komme mest af små glimt fra vores flytteproces fra min side.

Og så tilbage til tjeklisten. Posten har lige været her med vores pas med visa fra den mozambiquiske ambassade i Stockholm. Nu vil jeg forsøge mig med den tjekliste.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år rykker nærmere. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Siden har vi bygget videre herhjemmefra - takket være det gunstige internet. Og vi er så heldige at kunne rejse derned flere gange om året. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar