Nyt år – nye tanker

Så blev det 2018, og det betyder at der er tradition for nye tanker og ideer. Jeg har ingen nytårsforsæt, men man kan altid ønske sig at få mere motion på kontoen :-). Jeg har tilmeldt mig til en halvmaraton til juni, så jeg ved godt hvad foråret byder mig.

2018

 

Jeg læste forleden på en anden blog at vedkommendes nytårsforsæt var at få mere søvn. Hun vil gå tidligere i seng og mener at det vil gøre noget godt for hendes liv. Det er da et mega godt nytårsforsæt – jeg vil da også elske at få mere søvn. Måske skal jeg også prøve det….

Jeg ved allerede, at der komme mange spændende ting for mig og min familie i 2018.

  • Min yngste datter og min ældste bonussøn afslutter folkeskolen. De skal videre i livet. Min datter på STX og min bonussøn på efterskole. Det er store beslutninger og der er tænkt mange tanker. Jeg er vild med at de muligheder livet giver de unge mennesker, men det kan sørme også være svært at vælge. Når jeg kigger tilbage på mit eget liv, så har jeg ikke gået snorlige efter mit job. Jeg har været på forskellige uddannelser i mine unge dage inden jeg fandt min “rette hylde”, og det forsøger jeg at fortælle de unge mennesker. Det er ok at vælge “forkert”.
  • Min ældste datter bliver student. Wauuuu – det bliver vildt. Hun ønsker et sabbatår, hvor der skal tjenes penge og efterfølgende vil hun rejse ud i verden med en veninde. Det er jo fedt, og jeg vil elske at det lykkes for dem. Jeg gjorde det ikke selv, men vil elske mine børn har mod på livet i udlandet.
  • Sommerferieplanlægningen er i gang, men intet er besluttet endnu.

Der kommer med garanti mange flere spændende ting i 2018, men nu nyder jeg lige starten af 2018, som jeg er sikker på bliver et fedt år for mig.

 

Tove

Jeg hedder Tove. Jeg bor i det nordjyske med mine 2 børn og min kæreste. Jeg har et fuldstidsjob indenfor den finansielle verden. Jeg fik konstateret MS i 2007, hvor hele min verden "faldt sammen". Jeg fornægter ikke min sygdom, men forsøger at leve som om jeg ikke har MS..... Håber du har lyst til at følge min blog, hvor jeg vil skrive om mit liv med MS og mange andre ting.

Skriv kommentar