Jeg er ovenud forelsket i min mand!

gift i 18 år

Jeg landede i Mozambique i går. Kurt hentede mig i lufthavnen, og vi kørte ud til nogle venners lodge i Bilene.

I morges vågnede jeg så op til lyden af ikke andet end fuglefløjt og Kurt, der trak vejret. Havet var blikstille. Jeg var fuld af lykke. Vi har i dag været gift i 18 år! Jeg er forelsket i min mand.

Det er ikke hver dag, jeg har været lykkelig og forelsket! Der har også været mange af de dårlige dage. Virkelig dårlige dage! Jeg forstår godt, at skilsmissestatistikken ser endda værre ud for mennesker med kroniske sygdomme…

I dag elsker jeg bare, at vi begge er for stædige til at give op. Jeg er ret glad for at være sammen med min mand. Og nu vil jeg udelukkende nyde at være forelsket hele dagen.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar