Skilsmisse og den første svære jul

Dette blog indlæg var ikke ét jeg troede jeg skulle komme til at skrive nogensinde, hvis du havde spurgt mig for et år siden.
Men nu er vi i dette nye liv efter skilsmissen, vi er snart færdig med vores første december og når jeg skriver færdig, er det fordi jeg glæder mig til det er overstået.
Jeg elsker julen og har altid gjort det. Det er en højtid jeg ser frem til i flere måneder. Men når du bliver skilt bliver alle de gamle traditioner ændret af naturlige årsager, som i vores tilfælde eksempelvis at vi bor i et andet hus og sokken skal hænge et andet sted.
Alt smerter og kan ryste de små pludseligt. Minderne kan komme rullende hen over os og det kan være brutalt. Når det er sagt har vi haft nogle fantastiske stunder og vi hentede i år bare juletræet i Silvan til trods for fældning i skoven. Ungerne og jeg bar det selv hjem, knoklede med at få det op på første salen og der røg gran ud overalt.
Vi grinede da vi skulle bære det op og min skønne Bastian tog teten og førte an så sødt.
Han samlede juletræsfoden, satte den på og justerede træet samt sluttede af med at sætte lyskæden på også.
Det hele var faktisk så rørende, alle deltog aktivt. Lille Noah lavede en nisseby af alle grannålene vi havde flået af træet og hyggede sig i flere timer med dét project, imedens vi andre gik og pyntede træet.
Træet står nu smukt, skævt og nogle steder uden nåle, men vi gjorde det! Vi fik juletræ, overlevede at skulle klare det hele selv og det var slet ikke så svært.
Børnene valgte selvfølgelig en lyskæde der kan skifte farve og blinke i en uendelighed.
Jeg følger med, lader dem vælge og tage stilling til diverse ting meget mere end førhen. Skilsmissen har gjort, at jeg ikke bekymrer mig eller tænker så meget over ubetydelige småting såsom farven på lyskæden eller om træet står helt perfekt.
Vores skæve juletræ er vores symbol på vores teamwork og hvor dejligt uperfekt vores liv er og skal være.
At lige meget hvor meget vi prøver på at skabe den “perfekte” jul, så eksisterer den ikke og slet ikke i en skilt familie.
Der skal findes nye alternative veje at gå og dem prøver jeg at finde.
Nu håber jeg også at jeres træ er skævt og at I ikke på nogen måde retter jeres små børn, når de hænger al julepynten på den ene side og træet er nøgent på det andet sted.
Lad det være, ros børnene og sæt dig og slap af, for lige dér i alt dit kaos kan du opleve lykken. Lykken af ro og samhørighed, kærlighed og støtte, gran- duft og lyset af de mange farver der gør at din indre og i hvert fald min, juleglæde vil falde ind over dig og du vil finde mening med al hektikken i december.
Pas på jer og jeres skelrose!
Kram Kathrine

Kathrine

Jeg er en livsglad og positiv sclerose- ramt kvinde. Jeg arbejder som sygeplejerske i en privat praksis, er skilt og lever alene med mine tre skønne unger. Jeg skriver om mine tanker og om at leve med MS. Jeg deler ud af mine erfaringer med sygdommen hér på bloggen og fortæller lidt om hvordan jeg tackler sclerose og alle de udfordringer den til tider kan give. Jeg håber I har lyst til at læse med og skriv endeligt en kommentar hvis I har spørgsmål til mig.

Skriv kommentar