Ægteskabet afsluttes..

Tiden efter diagnosen attakvis sclerose er hård.

Min bevidsthed er på sygdommen konstant. Alt hvad jeg gør, alt hvad der sker i min krop relaterer jeg til sclerosen. Jeg føler jeg går i en evig frygt, frygt for hvornår det næste attak kommer, frygt for at nye scanninger viser flere plaks, frygt for at det ikke passer hvad neurologen fortalte mig, at jeg ikke bliver invalid. Hvad nu hvis han tager fejl, alle kroppe må være forskellige. Hvad nu hvis medicinen ikke har den ønskede effekt.

Hvis jeg har hovedpine, hvis jeg mærker en killen i min storetå, hvis der er noget jeg glemmer, alt hvad der sker fysisk tror jeg er fordi jeg får et attak. Jeg har svært ved at navigere i det, og er ikke rationel på nogen måde.

Jeg er meget bevidst om at leve sundt, var jeg også inden, men det er blevet vigtigere for mig nu. Jeg træner meget, spiser sundt, og gør hvad jeg kan for at tænke positivt.

Forholdet til min mand ændrer sig gradvist, jeg giver på ingen måde sclerosen skylden for noget. Men det er da klart, at jeg forandrer mig som person, hvilket kan være svært i et ægteskab.

Mit liv tages kraftig til overvejelse, jeg skifter arbejde, jeg starter på en uddannelse jeg har drømt om i meget lang tid. Jeg gør gode ting for mig selv, jeg sætter pris på små ting i livet, og ikke mindst bliver jeg mere nærværende som mor.

Min mand og jeg forsøger, parterapi, individuel terapi mv. Men det bliver tydeligt for mig, at vi vil forskellige ting i livet, vi følges ikke længere ad. Kærligheden er forsvundet, og lysten til at skulle få det til at fungere, forsvinder.

Derfor bliver vi skilt…

Camilla

Jeg hedder Camilla, og jeg er 35 år. Jeg bor i Esbjerg med mine to drenge på henholdsvis 12 og 6 år. Derudover har jeg en søn på 18 år, som bor i Silkeborg. Jeg blev skilt i marts måned 2017. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet i psykiatrien. Nu arbejder jeg på et døgnbehandlingssted for unge misbrugere uden for Kolding. Jeg fik konstateret attakvis sklerose for 2 år siden, og jeg vil skrive om mit liv med MS og om den svære tid, efter man får konstateret en kronisk sygdom.

Skriv kommentar