Aldrig har jeg været så glad for at jeg fik sagt noget, fortalt noget.

Du kender det godt: du vil gerne sige noget til een, men får det bare aldrig rigtig gjort.

Der er mange indgangsvinkler til at få sagt, og jeg tænker da også at det ikke er altid men skal sige, hvad man tænker eller føler. Der er en masse dilemmaer forbundet med at sige hvad man tænker og føler. Og nogen gange skal du altså tie stille.

Men i andre sammenhænge skal du fortælle det – også af hensyn til dig selv. Og nogle gange skal du sige det og så må det briste eller bære.

Jeg vil lige sætte scenen for dette indlæg, som kan være med til at spore dig ind på indlægget her…

For ikke længe siden døde en veninde og medblogger her på MS Bloggen. Jeg skal ikke påstå, at vi var tætte, men hendes død satte en masse tanker igang om døden og ikke mindst livet. Og i den sammenhæng kom tankerne hen på min mor, som døde efter et 4 års kræftsygdomsforløb for nu mere en tyve år siden. Slet ikke rart.

Min hustru og jeg gik med planer om at få barn. Ofte holder man “diagnosen” hemmelig til efter 3 måneder ind i graviditeten, men vi valgte kort tid efter at fortælle min mor det, som havde fået diagnosen terminal kræft.

Det tænkte vi over om vi skulle. Risikoen for at hun aldrig kom til at opleve at få et barnebarn var stor – faktisk 100% medmindre et mirakel kom forbi – og vi tænkte bla. at det måske ville gøre døden vanskeligere. Men vi valgte at fortælle det.

Og min mor blev ovenud glad ! – to uger efter døde hun. Min bror, hustru og jeg var der og fik sagt farvel.

Aldrig har jeg været så glad for at jeg fik sagt noget, fortalt noget.

Jeg har ofte tænkt over hvor glad jeg er for at jeg fik fortalt min mor den gode nyhed. Jeg er taknemmelig for at jeg fik det fortalt og hvis jeg ikke havde, havde det helt sikkert martret mig her mere en 20 år efter.

Der er nogle ting man skal huske at sige og fortælle inden det er ultimativt for sendt eller det gyldne øjeblik er forpasset.

Et kys ikke givet i dag er et kys aldrig givet

 

Henrik

Fik konstateret MS i 2010. Fra et job som Nordisk IT Chef i en international koncern til pensionist med tom kalender. Nu handler det om at skabe mening og kvalitet i hverdagen istedet for mange møder, rejser og videokonferencer. Det lykkes ofte ! - sorgen over tabet husker jeg og jeg kan stadig blive ked af det men det føles ikke helt så tungt mere.... Ophavsmand til bogen "Passion".

Skriv kommentar