Nå – er du lige hjemme?

sne herhjemme

”Ja”, siger jeg bare, da nummer 7 i dag spørger; ”Nå – er du lige hjemme?”

Jeg er i Danmark for at hente en gruppe 50+volontører, der skal med mig til Mozambique i tre uger. I dag har jeg været ude at handle og derfor rendt ind i en del kendte ansigter. Da den første spørger, bruger jeg lidt tid på at overveje, hvor hjem er. Da nummer tre spørger, er jeg kommet frem til, at jeg nok allerede føler mig mest hjemme i Mozambique. Ved den femte konfrontation med spørgsmålet bliver jeg enig med mig selv om, at jeg har to hjem… Men jeg tror ikke, der er nogen af de spørgende, der interesserer sig så meget for mine overvejelser af emnet.

Så nu samtykker og smiler jeg bare. Der er for resten meget smukt herhjemme i dag. Næsehornet er taget med fra mit andet hjem.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar