Tiden efter skilsmissen

Beslutningen om skilsmissen er hård.. Jeg tænker mange tanker. Kan jeg klare mig selv, i en alder af 35 år har jeg aldrig boet selv. Jeg flyttede i protest hjemmefra da jeg var 16 år gammel, sammen med den mand som jeg senere får et barn med, vi er sammen i 5 år. Kort efter vores forhold afsluttes, finder jeg en ny mand, som jeg er sammen med i 14 år. Ham får jeg 3 børn med. Så nu er jeg her, tanken om at skulle være alene skræmmer mig på den ene side, men på den anden side har jeg en lyst og en drivkraft, som giver mig lysten til at klare mig selv.

Jeg skal tilbage i en lejlighed, er meget ked af, at skulle opgive “mit” hus. Det er drømmehuset, og vi har endelig fået det renoveret som vi gerne ville. Det er perfekt. Jeg har ikke råd til at blive boende i det, så min eksmand overtager det. Det giver mig tryghed at vide, at børnene ikke skal starte op 2 nye steder, men at det er genkendelig og trygt for dem at være i huset. Men for dælen, hvor jeg også hader at han nu skal bo der. Uden mig….

Vil jeg en gang i fremtiden, kunne finde en ny mand, som har lyst til at være sammen med mig, trods sclerosen.. Det er tydeligt for mig, at jeg holder igen med at blive skilt, fordi jeg frygter dette. Min værste tanke er, at nu kommer jeg til at være helt alene og ensom, bare min sclerose og jeg…. Arghhhh hvor tragisk ville det lige være….

Min tro følgesvend, hvis jeg kan stole på noget i denne verden, er det da at den følger mig, uanset hvor jeg er.

Camilla

Jeg hedder Camilla, og jeg er 35 år. Jeg bor i Esbjerg med mine to drenge på henholdsvis 12 og 6 år. Derudover har jeg en søn på 18 år, som bor i Silkeborg. Jeg blev skilt i marts måned 2017. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet i psykiatrien. Nu arbejder jeg på et døgnbehandlingssted for unge misbrugere uden for Kolding. Jeg fik konstateret attakvis sklerose for 2 år siden, og jeg vil skrive om mit liv med MS og om den svære tid, efter man får konstateret en kronisk sygdom.

Skriv kommentar