Velkommen til hverdagen igen

26169007_1654296721301885_4449956487986737947_n

Hverdagen har ramt os igen, og det er faktisk ganske rart. Juleferien har været god og dejlig. Vi har lavet familiebesøg og spist dejlig mad alle steder, så vi klager absolut ikke.

Vi var dog meget enige i, at hverdagen også betyder hverdagsmad igen. Vi startede med æggekage med bacon og tomat – mums, det var en god ide efter alt det dejlige julemad.

Vi har ingen nytårsforsæt, men vi prøver at holde lidt igen med det gode mad og den dejlige vin, og så må vi have gang i løbeskoene igen. Vi har været i motionscenter et par gange i løbet af julen, og det var været ganske rart med lidt motion. Vejret i Nordjylland har været regn, regn og atter regn, så det har kun været få gange, vi har vovet os ud på gåtur.

Jeg mangler stadig energi efter de mange dage med sygdom inden julen, så jeg har også brugt en del af ferien på at sove længe og tage en lur midt på dagen. Jeg har aldrig haft brug for al den hvile, men det har ramt mig i år – enten pga den influenza jeg ramte ind i, eller pga MS. Jeg ved det ikke, men jeg ved bare at jeg er ekstra træt pt.

Velkommen til hverdagen igen – jeg er klar!

 

 

 

 

 

 

Tove

Jeg hedder Tove. Jeg bor i det nordjyske med mine 2 børn og min kæreste. Jeg har et fuldstidsjob indenfor den finansielle verden. Jeg fik konstateret MS i 2007, hvor hele min verden "faldt sammen". Jeg fornægter ikke min sygdom, men forsøger at leve som om jeg ikke har MS..... Håber du har lyst til at følge min blog, hvor jeg vil skrive om mit liv med MS og mange andre ting.

Skriv kommentar