Sygdommen

Multipel sklerose er en kronisk, neurologisk sygdom i centralnervesystemet, som ca. 13.500 mennesker lever med i Danmark. Hvert år diagnosticeres ca. 600 nye... › Se mere

Årsager

Den dag i dag kendes de sygdomsfremkaldende mekanismer ved multipel sklerose ikke fuldt ud. Derimod er der visse teorier om, hvad der udløser...... › Se mere

Diagnose

Diagnosen stilles på baggrund af en grundig sygehistorie og en neurologisk undersøgelse, hvor nervesystemets funktion vurderes. Dette kombineres med andre... › Se mere

Symptomer

Multipel sklerose kaldes for en sygdom med mange ansigter. De mest almindelige symptomer er forstyrrelser på synet, føleforstyrrelser og nedsat kraft.... › Se mere

Behandling

Multipel sklerose kan endnu ikke helbredes, men der findes forskellige behandlinger målrettet sygdommen.... › Se mere

Forskning

Vidensudviklingen inden for behandlingen af multipel sklerose er omfattende, men lægerne kender endnu ikke årsagen til sygdommen.... › Se mere

Spørgmål og svar fra vores MS ekspert

Hej
Hvorledes konstaterer lægen, at der er tale om multipel sklerose?
VH Herdis

Besvaret af Peter Vestergaard Rasmussen

 

Hej

Du spørger hvordan lægen konstaterer, at der er tale om multipel sclerose.

SVAR

Der eksisterer ingen enkelt test, prøve eller undersøgelse, som alene kan give diagnosen MS. MS-diagnosen er en klinisk diagnose, der stilles ud fra nogle såkaldte diagnostiske kriterier. Historisk set har de diagnostiske kriterier undergået en udvikling og de bliver med nogle års mellemrum revideret, så de passer bedst muligt med den viden man har om sygdommen m.v. De diagnostiske kriterier som anvendes aktuelt hedder McDonald 2010- kriterierne. Jævnfør disse skal lægen for at stille diagnosen MS bruge en sygehistorie, en neurologisk undersøgelse samt supplerende undersøgelser, der kan afhænge lidt af den konkrete situation. De vigtigste og hyppigst anvendte supplerende undersøgelser er MR-scanning af hjernen og rygmarven samt analyse af rygmarvsvæsken.

Kernen i de diagnostiske kriterier er neurologiske symptomer og fund (abnormiteter ved objektiv neurologisk undersøgelse) spredt i tid og sted, samt udelukkelse/usandsynliggørelse af anden mere sandsynlig forklaring på tilstanden. At symptomerne og de neurologiske fund er spredte i tid betyder, at de er opstået på forskellige tidspunkter – der skal mindst være 30 dage imellem to episoder (attakker) med nye symptomer for at de tæller adskilt som to episoder og ikke en. Hvis der er tale om gradvist udviklede symptomer (progression) er kravet symptomforværring over mindst et år. Spredningen i sted betyder, at symptomer og fund ikke må kunne forklares med blot en læsion i hjernen eller rygmarven, men at de dokumenterer mindst to læsioner/steder med påvirket funktion i hjernen og rygmarven. MR-scanning, undersøgelse af rygmarvsvæsken og evt. andre undersøgelser bruges til dels at udelukke andre sygdomme som forklaring på den neurologiske lidelse, dels til at understøtte diagnosen og i nogle tilfælde muliggøre hurtigere diagnose, idet de kan vise nogle forandringer typiske for og tydende på MS, uden at disse isoleret set dog kan give diagnosen. Alle resultaterne skal ses i sammenhæng.

Venlig hilsen

Peter Vestergaard

Vil man normalt anvende kontrastvæske ved scanning for at sikre sig man har kunne se alt? Jeg er lige blevet scannet og de anvendte det ikke, selvom de sagde det inden scanning gik igang. Vh Liv

Besvaret af Peter Vestergaard Rasmussen

Hej L
Du spørger om man normalt anvender kontrastvæske i forbindelse med MR-scanning for at sikre sig, at man har set alt.
SVAR
Behovet for at anvende kontrastvæske i forbindelse med MR-scanning afhænger af den kliniske situation.
De fleste MR-scanninger foretages uden brug af kontrast og i de fleste situationer er det tilstrækkeligt, men i nogle situationer kan supplerende MR-scanning med anvendelse af kontrast bidrage med yderligere information, der kan være af klinisk betydning i forbindelse med eksempelvis diagnose eller behandlingskontrol.
En MR-scanning af fx hjernen giver et øjebliksbillede af hvordan hjernen ser ud. Hvis der på scanningsbillederne er forandringer/unormale fund, kan man principielt ikke vide hvorvidt der er tale om gamle kroniske forandringer som følge af skade eller sygdomsproces opstået for længe siden – måske mange år tilbage, eller om der er tale om nyudviklede forandringer på baggrund af aktuel og pågående sygdomsaktivitet. En MR-scanning med kontrast kan give supplerende oplysninger om tidsperspektivet, - man kan sige, at kontrastscanningen giver en tidsfaktor i øjebliksbilledet. Ved en MR-scanning med kontrast får man umiddelbart før scanningen indsprøjtet kontrastvæske i en blodåre. Kontrastvæsken føres med blodet rundt i hele kroppen. Ved multipel sclerose vil der som led i sygdomsaktivitet, fx i forbindelse med et attak, være et eller flere områder i hjernen og/eller rygmarven med betændelsesforandringer. I dette/disse områder vil blodårerne være lidt utætte og derfor vil der sive lidt kontrastvæske ud i hjernevævet fra blodårerne, hvormed områder med betændelse bliver synlige på scanningsbillederne, idet man kan se kontrastvæske i hjernevævet på disse lokaliteter.
Om der ved MR-scanning er brug for kontrast-undersøgelse afhænger af den kliniske situation (det ”spørgsmål” man stiller til MR-scanningen) og evt. af de forandringer scanningen viser.
Et par eksempler:
1) Udredning af er person, hvor der er mistanke om MS: Hvis der i personens sygehistorie er mindst 2 tidsmæssigt adskilte episoder suspekte for at repræsentere attakker, vil det ikke være behov for at MR-scanning med kontrast for at kunne stille MS-diagnosen. Hvis MR-scanning uden kontrast viser forandringer forenelige med MS, og der ikke er andre mere sandsynlige forklaringer på de neurologiske symptomer og fund, vil det kunne være tilstrækkeligt for at stille diagnosen. I en anden situation, hvor der i personens sygehistorie kun er et attak, vil en MR-scanning med kontrast i nogle tilfælde kunne bidrage med supplerende information, som vil gøre det muligt at stille en MS-diagnose, som ikke ville være mulig uden en kontrast-scanning. Man vil således i nogle tilfælde kunne stille MS-diagnosen tidligere ved hjælp af en MR med kontrast.
2) Kontrol af behandlingsforløb hos person med MS: Ved rutine kontrol-MR-scanning af en person i sygdomsmodificerende behandling (forebyggende behandling med sclerosemedicin), som er klinisk stabil, vil der i udgangspunktet ikke være behov for scanning med kontrast, idet den næppe vil bidrage med supplerende klinisk relevant information. I en anden situation, hvor der er usikkerhed tolkningen af det kliniske forløb, vil en MR med kontrast kunne bidrage med relevant information, idet den vil have mulighed for at dokumentere sygdomsaktivitet (læsioner i hjernen eller rygmarven med kontrast).
Venlig hilsen
Peter Vestergaard

Hvis en MR scanning ikke viser sklerose - er det så en sikker diagnose - eller bør der laves andre undersøgelser også? vh H

Besvaret af Peter Vestergaard Rasmussen

Hej H
Du spørger om der er tale om en sikker MS-diagnose, hvis en MR-scanning ikke viser tegn på sclerose, eller om der bør laves andre undersøgelser.
SVAR
Langt, langt størstedelen af personer med multipel sclerose har forandringer forenelige med/tydende på MS på MR-scanning af hjernen og/eller rygmarven.
En formel MS-diagnose, jf. de såkaldte diagnostiske kriterier (McDonald 2010), kan godt stilles uden forandringer på MR-scanning, hvis der er tale om attakvist MS. Diagnosen primær progressiv MS kan der imod kun stilles, hvis der er forandringer tydende på MS på MR-scanningen. Med andre ord er MS-forandringer på MR-scanningen et entydigt krav for at kunne få diagnosen primær progressiv MS, hvorimod diagnosen attakvis MS godt kan stilles uden MS-forandringer på MR. Imidlertid vil det være ganske sjældent ikke at have forandringer på MR, hvis man har MS, og i praksis vil det kun meget sjældent forekomme, at der vil blive stillet en MS-diagnose uden MS-forandringer på MR, og det vil under alle omstændigheder kræve, at der laves flere andre undersøgelser (fx undersøgelse af rygmarvsvæsken, blodprøver og neurofysiologiske undersøgelser), som klart støttet MS-diagnosen og udelukker/usandsynliggør mulig anden diagnose.
Venlig hilsen
Peter Vestergaard

Hej Jeg er blevet henvist til Scleroseklinik, men er nu begyndt at overveje, at aflyse det. Grunden er, at jeg er bange for, at de siger, jeg skal have lavet en rygmarvsprøve. Jeg tør simpelthen ikke :-( Blev undersøgt for 10 år siden. hvor man fandt pletter på scanningsbillederne, men ikke nok til, at de stillede diagnosen, men sagde, at det nok udviklede sig med tiden. Nu er flere symptomer stødt til og jeg er igen henvist. Skal man have taget en Rygmarvsprøve for at kunne stille diagnosen? Vh Helle

Besvaret af Peter Vestergaard Rasmussen

Hej H
Du spørger om det er nødvendigt at få foretaget en ”rygmarvsprøve” for at kunne få stillet en MS-diagnose.
SVAR
Betegnelsen ”rygmarvsprøve” er egentlig misvisende, idet det ikke tages en prøve fra rygmarven. Ved undersøgelsen udtages en prøve af rygmarvsvæsken. Centralnervesystemet (hjernen og rygmarven) ligger inde i kraniet og rygmarvskanalen omgivet af en vandigt udseende væske – rygmarvsvæsken -, som følgelig er i intim kontakt med nervevævet. Derfor vil en del sygdomsprocesser i centralnervesystemet forårsage nogle forandringer i rygmarvsvæskens indhold. Man kan sige, at sygdomme i centralnervesystemet kan ”afspejles” i rygmarvsvæsken, som kan analyseres og bruges til at stille diagnoser. Ved multipel sclerose (MS) vil der i rygmarvsvæsken typisk (hos over 90%) kunne påvises tegn på betændelse i centralnervesystemet.
Langt oftest er undersøgelsen hurtig foretaget (få minutter), kun forbundet med beskedent og kortvarigt ubehag/smerter, og kun sjældent forbundet med efterfølgende gener. Undersøgelsen kan foretages efter forudgående lokalbedøvelse for at reducere evt. smerter i forbindelse med stikket. Det er ikke en undersøgelse man skal frygte at få foretaget.
Dit spørgsmål om nødvendigheden af ”rygmarvsprøve” (undersøgelse af rygmarvsvæsken) kan ikke besvares entydigt, idet svaret afhænger af de nærmere omstændigheder. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at få undersøgt rygmarvsvæsken for at kunne stille diagnosen, i andre tilfælde kan diagnosen stilles uden undersøgelse af rygmarvsvæsken.
Der er to årsager til at undersøge rygmarvsvæsken, når der er mistanke om MS:
1. Udelukkelse af anden mulig årsag til symptomerne. Det kunne eksempelvis være en infektion i centralnervesystemet som fx borrelia. Dette er naturligvis et vigtigt argument for testen.
2. Påvisning af betændelsesforandringer (øget antal hvide blodlegemer, øget indhold af antistoffer i forhold til normalt og såkaldte oligoklonale bånd), som vil kunne støtte MS-diagnosen og i nogle situationer være nødvendig for at få en sikker diagnose.
Ved udredning på mistanke om MS vil undersøgelse af rygmarvsvæsken almindeligvis ikke være den første undersøgelse man laver. Normalt starter men med en MR-scanning og supplerer med nogle blodprøver og evt. neurofysiologiske undersøgelser. Når resultatet af disse foreligger, må man tage stilling til om der er behov for undersøgelse af rygmarvsvæsken.
Venlig hilsen
Peter Vestergaard

› Se Flere
Har du et spørgsmål til vores ekspert?
I Danmark lever cirka 13.500 mennesker med multipel sklerose
Cirka 600 danskere får hvert år
konstateret multipel sklerose
Cirka 2 ud af 3 der får multipel sklerose er kvinder