Det gør godt at have travlt

Vi, de skrappe smagsdommere i Masterchef

Jeg kan ikke tælle de gange, jeg i sklerosesammenhænge har fået undervisning i at passe på min energi, så den ikke slipper for pludseligt op. Har du også været igennem smøren?

Nåh nej, nu lyder jeg måske lidt trodsig. Det er ikke meningen. Jeg har på egen krop mærket de mere eller mindre smertefulde konsekvenser, når jeg ikke har brugt denne energilærdom.

Men jeg elsker alligevel stadig at give den gas en gang imellem. Jeg bliver nødt til fortsat at mærke mit sande jeg – og det går ikke med livrem og seler. Jeg kan bare godt lide at bruge mig selv og alle mine ressourcer. Jeg gider simpelthen ikke at bekymre mig mere end højst nødvendigt.

Vi har lige modtaget nye elever på WutomiAgri. Det er en af mine travleste tider på året. Op til skolestartstart skal der planlægges og laves et hav af skemaer og planer som årsplan, måltidsplan, skoleskema og så videre. Og i introugen har jeg en stor del af undervisningen, da de nye elever skal sættes godt ind i hygiejne, sundhed og ernæring. Desuden havde vores lærere fri i torsdags, da det var Kvindernes Dag. Da kom vores bestyrelsesformand og hendes datter og lavede Masterchef med eleverne. De lavede kylling a la Zambezia til hovedret og avocadomousse til dessert. Kurt og jeg fik lov til sammen med datteren at være smagsdommere.

Lige nu sidder jeg som en flue på væggen og lytter til vores plantelærer, der sætter eleverne ind i det specifikke ved vores undervisning her på stedet.

Mine opgaver i forbindelse med introugen er overstået. Vi har gjort det bedre i år end nogensinde før. Jeg bobler indeni. Jeg tror, det mest er af lykke, men jeg er bange for, at jeg også forveksler lidt med følelsen af udmattelse. Men jeg klarede den! Jeg var skarp, og jeg gav den gas. Det kan stadig gøre godt at have travlt. Dog glæder jeg mig nu til påskeferien!

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar