Farvel og tak til tillidsposten

I dag meddelte jeg skolen, at jeg træder tilbage fra min post som tillidsrepræsentant på mit arbejde. Jeg må indse, at jeg ikke både kan være en god lærer med overskud, en far med overskud, og en engageret tillidsmand for mine kollegaer – på samme tid. Jeg har virkelig nydt al den viden og indsigt, som jeg har erhvervet det sidste halvandet års tid. Feltet er enormt spændende, og det er vigtigere end nogensinde, tror jeg. Lønmodtagerne går ind i en svær tid. Eller rettere sagt, det har været en svær tid, og den bliver formentligt ikke lettere. Pga. KV21 begynder der at komme ekstra fokus på et udsultet velfærdssystem. Et system, der ikke længere er gearet til at give dens borgere den skattebetalte velfærd, vi har krav på. Det er både kommunalt, men det er bestemt også regionalt! Regionalt set har jeg naturligvis den største respekt for sygeplejerne. De er efter min mening markant underbetalt, og arbejder i nogle arbejdsrammer og forhold, som et velhavende land som Danmark ikke kan være bekendt! Jeg arbejder selv i kommunen. Og her må jeg sige, at jeg også ser en voldsom effekt af skolereformen, og de årlige besparelser og effektiviseringer. Tro mig. Det er ikke godt. Politikerne skal vågne op, og begynde at prioritere det velfærdssamfund, som gør Danmark til en af verdens bedste lande. Mange andre lande og borgere fra andre lande misunder os. Men tilliden til systemet begynder kraftigt at vralte. Det er ikke Danmark værdigt.

Der røg jeg vidst ud af en tangent. Det er nok fordi jeg fundamentalt interesserer mig for det politiske arbejde, men erkendelsen af manglende overskud, har sat arbejdet på pause. Måske en dag når ungerne er blevet store og ikke har så meget brug for deres far, vil jeg igen trække i TR-trøjen. Så bliver det spændende, om foreningensarbejdet stadig er til…

Martin

Jeg er 32 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København, hvor jeg underviser børn og unge. Jeg har altid levet et aktivt liv, hvor fodbold har fyldt rigtig meget, da jeg har en baggrund som elitefodboldspiller. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre, “normale” mennesker. Følg mit liv, beskrevet herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdsvis ung mand med MS. Man er altid velkommen til at skrive kommentarer i kommentarfeltet.

Skriv kommentar