Frygt Vs. angst

Min kæreste arbejder som socialrådgiver. Hun er inden for voksen handicap-området, og skal hjælpe og rådgive borgere, som blandt andet har MS. Hun kan ikke rigtig forstå, hvordan jeg kan have det så godt, når hun møder så mange, som har det så dårligt. Jeg har jo ikke selv forklaringen. Måske er det fordi jeg er heldig, måske er det fordi, jeg fik det så tidligt, måske er det fordi, min behandling bare passer fantastisk til mig?

Før jeg fik børn, var jeg frygtløs. Skænkede ikke min sygdom den store bekymring, men det begynder lidt nu. Hvad nu hvis jeg begynder at få attacks igen, som rammer et center i hjernen, som gør mig til en mindre aktiv far. Et attack der kunne sende mig i arbejdsløshed.

Angsten er der inde et sted, og en gang imellem bliver den vagt til live. Angsten er, som jeg har forstået det, en irrationel følelse/tilstand, som f.eks. kan komme ved at tænke på, hvad der ku’ ske, på baggrund af gamle traumer eller ting der kunne ske. Frygten er rationel og er et urgammel instinkt, som skal hjælpe os med at kunne analysere farlige situationer, så vi kan reagere og sikre vores eget helbred. Så, hvilke tanker har jeg lige nu? Er min fremtid farlig for min fremtidig livskvalitet, og dermed er frygt? Eller er det angst på grund af, der ingen signaler er lige nu. Jeg ved det ikke.

 

Martin

Jeg er 32 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København, hvor jeg underviser børn og unge. Jeg har altid levet et aktivt liv, hvor fodbold har fyldt rigtig meget, da jeg har en baggrund som elitefodboldspiller. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre, “normale” mennesker. Følg mit liv, beskrevet herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdsvis ung mand med MS. Man er altid velkommen til at skrive kommentarer i kommentarfeltet.

Skriv kommentar