Jeg er blevet bedre til at sige nej

Selvom jeg har 3 børn, en kæreste, og et arbejde at passe, så har jeg stadig svært ved at sige nej – men er trods alt blevet bedre. Jeg elsker stadig at sidde hele fredag aften (og noget af natten) på den lokale og rafle med vennerne. Det der med at indgå i et uformelt socialt samvær, hvor samtalen ikke handler om børn eller arbejde, er virkelig energi-givende for mig. Det er naturligvis ikke hver fredag eller lørdag, at jeg sidder på værtshuset, men der går sjældent mere end to uger imellem. Men man skal holde tungen lige i munden. Et ja til vennerne, ryger ind i et stort og komplekst regnskab. Regnskabet består af både samvittighed, moral, energi og empati, og kan derfor ikke indsættes i en exel-formel. For jeg ved jo godt, at Mai Britt sidder i saksen derhjemme. Når jeg sidder og skyller en kold øl ned. Jeg er også helt klar over, at jeg ikke kan ligge på langs hele dagen, for der er jo børn der skal aktiveres og afleveres til legeaftaler, sport eller noget helt tredje. Hvis jeg siger ja til en aftale om fredagen, så skal jeg også være sikker på, at jeg ikke skal noget i løbet af hverdagene ugen efter. Så her må jeg nu begynde at sige nej til at spille fodbold om aften, eller tage på en spontan restaurant tur med en ven. Ikke fordi jeg ikke må, men fordi min samvittighed, ikke er til det. Energien dagen efter er hellere ikke i top, hvis jeg ikke ligger på madrassen kl 22.00.

Minds of 99 (et dansk band) spiller i aften. Jeg har fået en fribillet, men jeg har sagt, nej. Jeg kan mærke, at regnskabet ikke er i balance, hvis jeg tager ud i aften.

Martin

Jeg er 32 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København, hvor jeg underviser børn og unge. Jeg har altid levet et aktivt liv, hvor fodbold har fyldt rigtig meget, da jeg har en baggrund som elitefodboldspiller. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre, “normale” mennesker. Følg mit liv, beskrevet herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdsvis ung mand med MS. Man er altid velkommen til at skrive kommentarer i kommentarfeltet.

Skriv kommentar