Fordybelse i perleplader

Det kan være svært at finde noget at fordybe sig i, når det er weekend, synes jeg. Kroppen har lyst til at sidde på sofaen, og se en serie eller noget andet, som kan sætte hjernen i ro. Det hjernen helt sikkert har brug for, er nok nærmere “rigtig ro” og naturligt fremstillede endorfiner. Min søn og datter har altid været glad for perleplader, og når vi nærmer os en højtid, så bliver der altid produceret perlepladepynt til højtiden. Jeg synes, det er en fantastisk måde at fordybe sig sammen med børnene. Jeg kan sidde ved siden af og hjælpe, læse, eller bare hygge snakke om dagen og vejen.

Her ses en del af produktionen, som alle er fundet og replikeret fra google billeder ved at søge, f.eks. christmas pearl beads.

Martin

Jeg er 32 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København, hvor jeg underviser børn og unge. Jeg har altid levet et aktivt liv, hvor fodbold har fyldt rigtig meget, da jeg har en baggrund som elitefodboldspiller. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre, “normale” mennesker. Følg mit liv, beskrevet herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdsvis ung mand med MS. Man er altid velkommen til at skrive kommentarer i kommentarfeltet.

Skriv kommentar