Personlig oprydning-2

Når jeg kigger tilbage, tilbage på det sidste år i mit liv, er der godt nok sket meget.. Jeg har boet i denne lejlighed ca 1år nu. Jeg kom ud af et forhold, som endte meget turbulent, for mig og ikke mindst for mine drenge. De år jeg var sammen med denne mand, var i det hele taget megettttt turbulente, sagt på en meget pæn måde. Det har været sindssygt hårdt, og det har kostet mig dyrt. Både økonomisk, men for søren også personligt. Jeg har svært ved at genkende den udgave af mig selv, i det forhold. Meget skræmmende. Men på en måde, nu hvor jeg er kommet på den anden side, kan jeg se at jeg også har lært noget om mig selv. Jeg tror på, at når man forelsker sig i en mand/kvinde, har man ubevist en tro på at denne mand/kvinde kan heale tidlige barndomssår. Og det kan jeg bestemt genkende.. Jeg mærker at jeg er kommet stærkere igennem det, og hvor smertefuldt det end har været, har det healet nogle uløste konflikter i mit system-omhandlende min far. Det vil jeg så ikke komme nærmere ind på her i min blog, men det er mere for at fortælle, at der kommer noget ud af det, uanset hvor håbløst, ensomt og hvor ondt det end kan gøre, så hvis man forstår hvad der skete, vil det give mening for en.

Fortsættelse følger…..

Camilla

Jeg hedder Camilla og jeg er 39 år. Jeg bor i Esbjerg med mine drenge på 9 og 15 år. Min ældste søn på 21 år bor i Århus med sin kæreste. Jeg arbejder som sygeplejerske og er derudover selvstændig psykoterapeut. Jeg fik konstateret attakvis sclerose for 6 år siden, og jeg har fundet min identitet i det. Jeg håber at mine blogs kan inspirere andre og på den måde være en hjælp.

Skriv kommentar