Plan for næste skoleår

Det har ikke været et nemt år for min søn, så han er kommet langt efter det faglige. Derfor får han ikke det gennemsnit der skal til, for at han kan komme på gymnasie.

Vi har været ude og snakke med en leder på en skole, her i Esbjerg, hvor de favner bredt og hvor der er mange retninger, og ikke kun bogligt. Så der starter han i 10 klasse. 2 dage om ugen med almindelig skole, 2 dage om ugen hvor han kan komme i praktik forskellige steder, og 1 gang om ugen hvor de laver noget socialt ude. Det vil han super gerne. Så det har givet noget ro, både for ham og jeg, at vide hvad han så skal efter sommerferien. Forhåbentlig når han så det niveau der skal til, for at komme på gymnasie, hvis han stadig gerne vil det..

Jeg har sagt til ham, at han ikke har travlt, at han skal gøre det han gerne vil (klart inden for rimelighedens grænser), og få flere ideer til hvad han gerne vil i sin fremtid.

 

Camilla

Jeg hedder Camilla og jeg er 39 år. Jeg bor i Esbjerg med mine drenge på 9 og 15 år. Min ældste søn på 21 år bor i Århus med sin kæreste. Jeg arbejder som sygeplejerske og er derudover selvstændig psykoterapeut. Jeg fik konstateret attakvis sclerose for 6 år siden, og jeg har fundet min identitet i det. Jeg håber at mine blogs kan inspirere andre og på den måde være en hjælp.

Skriv kommentar