Rammesat dansetime med min datter

Hver eneste mandag går jeg troligt afsted med min datter. Vi skal til dans. Egentlig bryder jeg mig ikke om at danse ( i hvert fald ikke når promillen er 0), men til dans med Ava, så kommer barndommens glæde frem i mig. Ærligt, hvis jeg kunne vælge, så havde jeg nok siddet på en stol og kigget på. ”Desværre” så skal vi forældre være med. Desværre tænkte jeg i hvert fald til at starte med, men nu er jeg virkelig glad for den times hygge, jeg har med min datter. Børnene er mere aktive og trygge med en forælder på gulvet, siger danselæreren, og hun har ret.

Når hverdagen er så travl som i øjeblikket, så kan det være svært at være aktiv og iderig. Det behøver jeg heldigvis ikke at være i dansestudiet – for jeg skal bare fjolle og være til stede – uden at lægge vasketøj sammen, uden at støvsuge eller noget helt tredje. Det er alle pengene værd, og jeg glæder mig allerede til endnu en rammesat dansetime med min datter.

 

Martin

Jeg er 32 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København, hvor jeg underviser børn og unge. Jeg har altid levet et aktivt liv, hvor fodbold har fyldt rigtig meget, da jeg har en baggrund som elitefodboldspiller. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre, “normale” mennesker. Følg mit liv, beskrevet herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdsvis ung mand med MS. Man er altid velkommen til at skrive kommentarer i kommentarfeltet.

Skriv kommentar