Skoleskifte

Min yngste søn på lige knap 10år har i 2-3år været skrevet op til en anden skole. En privat skole, stadigvæk i Esbjerg, og tættere på endda. Dagen efter han er startet i skole, bliver jeg ringet op af denne skole, om at de har en plads til ham, hvis vi stadig er interesserede. Hans far og jeg snakkede sammen, og var enige om at flytte ham. Det er en stor beslutning, men egentlig ikke svær at træffe. Min mavefornemmelse er super god, og jeg ved det er det rigtige for vores søn. Det er en rigtig god skole, med en høj faglighed, og med et kanon godt samarbejde forældre imellem. Derudover er det en meget lille skole, hvilket han også vil trives i. Der er kun 2 lærer om alle timerne, så han vil heller ikke skulle møde en masse vikarer og nye lærere, som der var på den anden skole.

Men det var svært at få sagt til ham, for han er egentlig meget glad for at gå i skole, og har nogle gode venner og er meget vellidt. Han græd i 30min, og var meget ked af det. Men så fik vi snakket om det, og nu har han så haft halvanden uge på den nye skole. Jeg må sige at det var det helt rigtige, han er simpelthen så glad. Helt helt vildt. Det var uden tvivl den rigtige beslutning vi tog.

Camilla

Jeg hedder Camilla og jeg er 39 år. Jeg bor i Esbjerg med mine drenge på 9 og 15 år. Min ældste søn på 21 år bor i Århus med sin kæreste. Jeg arbejder som sygeplejerske og er derudover selvstændig psykoterapeut. Jeg fik konstateret attakvis sclerose for 6 år siden, og jeg har fundet min identitet i det. Jeg håber at mine blogs kan inspirere andre og på den måde være en hjælp.

Skriv kommentar