Crossfit igen

Dårligt blodomløb i venstre ben, lunger der udtrættes efter at gå på trapper, skuldrer der er blevet slappe og ømme. Alle disse dårligdomme har jeg haft siden jeg stoppede med at spille fodbold. Derfor begyndte jeg på crossfit for ca. 4-5 år siden, men stoppede meget hurtigt med den form for træning. Jeg synes, det var alt for hårdt. Det var ikke motiverende, når man var helt smadret flere dage efter, og generelt ikke følte sig tilpas, når man trænede pga. manglende teknik i øvelserne.

Men nu har piben fået en anden lyd. Min kollega træner crossfit, og har lokket mig med på træningen igen. Jeg styrketrænede lidt i centeret, men havde aldrig en høj puls. Ikke at jeg savnede den høje puls, men jeg kunne mærke, at min krop savnede at blive kørt igennem.

Nu har jeg lige gennemført min 6 træning på 2-uger, og jeg glæder mig, utroligt nok, til hver træning jeg skal til. Jeg er nu også blevet så gammel, at jeg ikke længere går op i, om jeg tager lige så meget vægt på, som de andre der træner med. Kroppen er træt, men fornemmelsen af en mere smidig og stærk krop, har virkelig været rar godt. Jeg håber virkelig, at min motivation kan holdes oppe, for kiloene rasler af, og mit humør og energiniveau er i top. DET SKAL HOLDES!

Martin

Jeg er 32 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København, hvor jeg underviser børn og unge. Jeg har altid levet et aktivt liv, hvor fodbold har fyldt rigtig meget, da jeg har en baggrund som elitefodboldspiller. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre, “normale” mennesker. Følg mit liv, beskrevet herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdsvis ung mand med MS. Man er altid velkommen til at skrive kommentarer i kommentarfeltet.

Skriv kommentar