Helt derude

Da jeg gik på lærerseminariet for mange år siden, var det en yndet vits, at Lisbet Terp boede helt derude, hvor skolebussen vendte.

I sidste uge var vi ude med kyllinger og grise til nogle elever fra sidste år. Vi kørte langt! Vi var helt derude, hvor ALLE vinkede til bilen, der kørte forbi…

Jeg stoppede på lærerseminariet efter kun tre år. Det var svært at håndtere. Jeg tror, det var første gang i mit liv, jeg oplevede ikke at kunne fuldføre dét, jeg havde sat mig for.

Men jeg kom over min identitetskrise. Og da jeg på ny kom fysisk og mentalt ovenpå – og så mig selv lave landbrugsskole i Mozambique – kunne jeg ikke ønske mig noget andet at bruge mit liv på.

Det er altid let nok at være optimistisk og at se lyst på livet, når det sklerosemæssigt ikke går ned ad bakke! Lige nu kæmper jeg med min dropfod. Jeg kan ikke gå så langt, som jeg plejer at kunne, og min restitueringstid er noget længere.

Jeg har ikke rigtigt gidet at snakke om det. Den anden dag mødte jeg en gammel veninde, der spurgte til mig. Jeg sagde, at jeg var glad – jeg sagde ikke noget om mit helbred.

Jeg har før været helt derude, hvor der ikke var meget håb for min gangdistance. Jeg håber ikke, det sker igen. Men hvis det gør, er det virkelig rart at have den erfaring, at der plejer at komme noget andet godt til mig.

Jeg har oplevet op- og nedturene ret mange gange efterhånden. Det bliver altid godt igen – på en eller anden måde.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar