Årets første mangohøst

marmelade

Hverdagen er absolut ikke en trummerum for tiden. Sidste weekend gik turen til Beira, og lige nu går den til Eswatini for at mødes med nogle gode venner hjemme fra Danmark.

Jeg har haft travlt med at nå at blive klar til at holde ferie allerede igen, og nogle ville så nok ikke have prioriteret også at lave marmelade i går…

Men det gjorde jeg. Og det gik. Og så skal det siges, at det er væsentligt mindre energikrævende, når jeg har Maimuna til at gøre alt det hårde arbejde.

Så vi er på vej mod sydvest. 450 km kan godt tage lidt tid i dette landskab. Desuden skal vi krydse en meget afrikansk grænse, så vi stod meget tidligt op i morges.

Jeg har nået at sove ekstremt lidt de sidste tre nætter, så mit hoved er alt for tungt. Men jeg er glad – og jeg glæder mig til at udforske nye sider af Eswatini. Og jeg kan tage mig en lang lur på passagerersædet…

Når vi kommer hjem med vores venner, venter den lækreste marmelade af årets første mangohøst. Eller – det tror jeg. Jeg nåede ikke at smage i går, men Maimuna så temmelig veltilfreds ud.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar