De glemte kæmper

IMG_4257

Efter vi har fået anskaffet os en bil, er mulighederne for at se den danske natur pludselig blevet uanet. Friheden i at pakke en stor madpakke, 1 kande kaffe, tøj og sko efter årstiden, og ellers bare tage afsted, er ikke mindre en fortryllende for vores lille familie. Playlisten er lavet i samarbejde med børnene, så undevejs kan vi synge med på sange fra Kim Larsen og børne MGP.

Den første weekend efter vi havde modtaget bilen, pakkede vi bilen og smuttede på jagt efter de glemte kæmper. Til dem som ikke kender disse kæmper, så er det bare at komme ud og besøge dem. De er både på Sjælland og Jylland. Det man kan gøre, når man har små børn, er at lave en skattejagt med dem. Det er faktisk rigtig sjovt, og selv de voksne finder skatte – det gjorde jeg i hvertfald, for naturen var en stor skat i sig selv for mig. Tænk, man kan tage til Taastrup, og finde en helt fantastisk oase lige bag ved en motortrafikvej og Ikea – og dette er sagt med respekt for Taastrup. Det er fedt at opleve, og det er en fed måde at bruge sin krop og kræfter på, og ved at være aktiv, faktisk blive pumpet op med energi og overskud, så man er klar til at gå i mod endnu en ny uge. 

 

Martin

Jeg er 32 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København, hvor jeg underviser børn og unge. Jeg har altid levet et aktivt liv, hvor fodbold har fyldt rigtig meget, da jeg har en baggrund som elitefodboldspiller. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre, “normale” mennesker. Følg mit liv, beskrevet herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdsvis ung mand med MS. Man er altid velkommen til at skrive kommentarer i kommentarfeltet.

Skriv kommentar