Det er ikke nok at tale om det

Jeg har ikke tal på de gange jeg har sagt, at dér ville jeg gerne hen for at fotografere. Eller planlagt fototure i hovedet. Men det er sjældent blevet til noget… Mon ikke alle kender til at man tænker at “dét kunne jeg godt tænke mig!” og så ikke får handlet på det ? Det er nok fordi, tænker jeg, at ønsket ikke er stort nok…

Efter at have besøgt Bornholm i sommers vidste jeg, at jeg måtte tilbage for at fotografere. Det måtte og skulle jeg ! Så jeg fik bestilt færge, bestilt overnatninger, lånt en brobizz, lånt et teleobjektiv, pakket og opladet mit fotogrej og så var det afsted

Fra tidligere fototure har jeg lært the hard way, at det nytter ikke noget uden en plan. Så kører jeg mere rundt end jeg får fotograferet. Og så er turen slut ikke og jeg har ikke rigtig fået set det jeg gerne ville. Ikke at have en plan kan jeg godt lide på fx storbysferier, men på en fototur dur det ikke.

For hver gang jeg er afsted lærer jeg noget nyt. Noget glemmer jeg igen. Derfor en gentagelser vigtige…

Denne gang lærte jeg fx at ikke alt mit grej er lige godt, at vejrudsigter kan man ikke stole på (og DMI hjemmeside er skod), at man skal være parat til hurtigt at lave en ny plan, at analog fotografi er lidt besværligt men fedt.

Henrik

Fik konstateret MS i 2009. Fra et job som Nordisk IT Chef i en international koncern til pensionist med tom kalender. Nu handler det om at skabe mening og kvalitet i hverdagen istedet for mange møder, rejser og videokonferencer. Det lykkes ofte ! - sorgen over tabet husker jeg og jeg kan stadig blive ked af det men det føles ikke helt så tungt mere.... Ophavsmand til bogen "Passion".

Skriv kommentar