Det gør mig glad!

Jeg har været en del af et team som har planlagt et stort loppemarked. Vi har brugt de sidste par måneder på at sælge stande, hvor overskuddet går til vores lokale håndboldklub og “Børn i sorg” ( en gruppe frivillige som hjælper børn, som har mistet forældre/søskende eller har sygdom tæt på livet ).

54268345_2263873987160162_386779418665680896_o

 

Det har været en sjov og anderledes proces, og en rigtig god oplevelse at mødes med mange forskellige type mennesker. Vi havde mange forskellige stande, hvor fx børn solgte ud af deres legetøj, unge familier som solgte babytøj, kvinder som er kreative som solgte deres ting og mange andre sjove ting.

Det er en fornøjelse at handle om prisen ( det er sikkert en jyde-ting… ), og se en masse ting bytte hænder. Den tanke kan jeg godt lide. Vi køber og smider ud i stor stil, så øvelsen med at købe brugt, og tingene får værdi hos en anden person synes jeg faktisk er meget god.

Jeg bliver glad når jeg overrækker et beløb til vores lokale håndboldklub, som gør et stort arbejde for børn og unge, og de frivillige i Børn i sorg får nogle midler til at gøre tilværelsen lidt sjovere for de børn, som har det svært. Det gør mig glad!

Måske kan du lave tilsvarende tiltag i din by?

Tove

Jeg hedder Tove. Jeg bor i det nordjyske med mine 2 børn og min kæreste. Jeg har et fuldstidsjob indenfor den finansielle verden. Jeg fik konstateret MS i 2007, hvor hele min verden "faldt sammen". Jeg fornægter ikke min sygdom, men forsøger at leve som om jeg ikke har MS..... Håber du har lyst til at følge min blog, hvor jeg vil skrive om mit liv med MS og mange andre ting.

Skriv kommentar