Det grå guld

 

IMG_0988

Ældrebyrden er et ofte brugt begreb. De ældre bliver flere og flere, da vores folkesundhed er steget. Vores samfund er på randen af et kollaps, mener mange af de kloge økonomer. Pengene vil fosse ud af statskassen til plejehjem, offentlige overførsler via pension, virksomheder der mangler erfaring osv. Men er det så sort og hvidt?

I Italien bliver ældre ikke institutionaliseret på diverse plejehjem. Landet har heller ikke råd, men det er nu ikke det, der er pointen. De ældre har nemlig noget at stå op til. De har stadig en værdi. Nogen hjælper med at passe børnene. Nogen hjælper med maden. Nogen hjælper, hvor de kan og generelt har italienerne en fantastisk evne til at inkludere de ældre i samfundet, hvilket giver de ældre færre sygedomme og mindre brug for offentlig hjælp.

Bare se mine forældre. Godt nok arbejder min mor stadig, men min far er pensioneret. Han har arbejdet hårdt hele sit liv, og at komme på pension er ikke let for alle. Hans vigtigste funktion er mine børn. Han hjælper med at passe dem, han hjælper med lejligheder, han får en funktion, han er stadig en kæmpe værdi. Ikke alle har børn og børnebørn. Måske skulle vi hjælpe dem, der ikke har, og som endnu ikke har fundet ud af, hvad de kan bruges til eller stå op til under deres alderdom. Jeg ved ikke om det vil gøre dem ældre, men så i hvert fald en værdig alderdom.

 

Martin

Jeg er 30 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København. Jeg lever et aktivt liv, hvor jeg spiller fodbold, badminton, og dyrker crossfit i min fritid. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre . Følg mit liv herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdvis ungmand med MS.

Skriv kommentar