Det var en stram dag at komme igennem

I juli måned døde min faster i en alder af 85 år efter at livet var gået på hæld i en del år bla. med demens. Så der er ikke noget at sige til det. Hun havde levet et langt liv.

Bisættelsen skulle holdes en fredag og det var min mors fødselsdag – min mor, som har været død i 28 år. Men jeg husker datoen. Sikkert fordi det var mig, som skulle huske den. Min bror huskede den aldrig og min fødselsdag glemte han eller han tog fejl af datoen – som oftets var han en dag for tidligt eller for sent på den.

Som jeg har oplevet bisættelser kan man ikke undgå at blive berørt. Dels af tabet af personen og alt ved personen man husker og erindringen om de andre man har mistet. Tanker og følelser man har fået på plads får nyt liv og skyller henover een.

Jo, det er hårdt. Men hellere det end ikke at føle noget. Føler man ikke noget er livet så tæt på ligegyldigt som det kan komme.

Heldigvis var der ingen restriktioner så vi kunne komme til bisættelsen. En rolig, enkelt ceremoni med tre smukke sange med stor mening.

Det er ofte ved begravelser man mødes og man møder folk man ikke har set længe. Jeg bliver lige mindet om og det er en god ting

C’est la vie.

 

Henrik

Fik konstateret MS i 2009. Fra et job som Nordisk IT Chef i en international koncern til pensionist med tom kalender. Nu handler det om at skabe mening og kvalitet i hverdagen istedet for mange møder, rejser og videokonferencer. Det lykkes ofte ! - sorgen over tabet husker jeg og jeg kan stadig blive ked af det men det føles ikke helt så tungt mere.... Ophavsmand til bogen "Passion".

Skriv kommentar