En aften uden børn

For første gang i mere end 4 år, oplevede jeg en aften i min lejlighed, hvor jeg var alene. Uden børn og uden kæreste. Jeg har ofte fantaseret om denne dag, men ofte bliver fantasierne ikke til virkelighed, når de endelig får mulighed for udlevelsen. Det er i hvertfald min erfaring.

Jeg startede med at aflevere børnene hos min søster. Klokken var 17, og jeg synes det var meget mærkeligt at gå. Ikke fordi jeg var nervøs, men fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle begynde på.

Jeg tænkte, jeg hellere måtte holde strukturen for vores normale dage, så derfor skulle jeg naturligvis skaffe aftensmad. Jeg gad naturligvis ikke lave mad, for jeg skulle bruge fritiden optimalt. Så jeg smuttede hen til en fantastik shawarma restaurant, og bestilte mig et bjerg af okse- og kyllingshawama.

Da jeg kom hjem spiste jeg foran fjernsynet. Så en fodboldkamp. Den var halv kedelig, så jeg spillede lidt guitar. Zappede lidt rundt på streamingskanalerne, og inden jeg havde set mig om, var klokken 23 og jeg gabte som en løve på på savannen. Sov til kl 09 næste dag, og så hentede jeg børnene kl 11.

Det var ikke sådan en friaften, da jeg fantaserede om dette en aften for nogle måneder siden. Faktisk var jeg rigtig glad for at lejligheden igen var fyldt med familien om søndagen. Græsset er sjældent grønnere på den anden side.

Martin

Jeg er 30 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København. Jeg lever et aktivt liv, hvor jeg spiller fodbold, badminton, og dyrker crossfit i min fritid. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre . Følg mit liv herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdvis ungmand med MS.

Skriv kommentar