En opgradering der vil noget

Pludselig er jeg grundet min sklerose havnet i gruppe 5: “Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.”

Og det var jo en glædelig nyhed. Eller…det er jo ikke fedt at tilhøre en gruppe med særligt øget risko for alvorlig forløb”, som det hedder prosaisk.  Men jo dejligt at få tilbudt en vaccine. Så jeg røg fra gruppe 12 til gruppe 5. En opgradering, som har betydning.

Invitationen er modtaget og så skulle jeg bestille tid. Jøsses, noget rod.

Min tålmodighed er ikke stor og slet ikke med IT. Det skal bare virke – siger jeg med en baggrund i IT og jeg ved at det er ikke altid det er plug  & play. Men jeg gider ikke IT som er dårligt designet.

Men det er lykkedes og jeg ser frem til at modtage vaccinen. Jeg kan stadig blive ramt at virusen men i det mindste er der håb om en langt mildere forløb.

Jeg har på intet tidspunkt været det mindste i tvivl om at jeg vil modtage vaccinen sålænge den er undersøgt grundigt og godkendt af EMA. Om det er fordi jeg er vandt til at modtage medicin som kan give bivirkninger ved jeg ikke, men jeg tager det som lægerne anbefaler.

 

Henrik

Fik konstateret MS i 2009. Fra et job som Nordisk IT Chef i en international koncern til pensionist med tom kalender. Nu handler det om at skabe mening og kvalitet i hverdagen istedet for mange møder, rejser og videokonferencer. Det lykkes ofte ! - sorgen over tabet husker jeg og jeg kan stadig blive ked af det men det føles ikke helt så tungt mere.... Ophavsmand til bogen "Passion".

Skriv kommentar