Er det alder eller sklerose?

traetogsvedig2020

Nåh ja, det holdt lidt hårdt med den energi. Men nu er jeg stoppet med at sove dagen lang!

Om det var alder eller sklerose eller varme, der gjorde, at jeg ikke rigtigt kunne komme mig ovenpå nytårets festivitas, kan jeg kun gisne om. Men det var nok ikke bare varmen…

Jeg ved jo godt, at min sygdom gør, at jeg nogle gange bare ikke kan – på trods af stor optimisme og alt det der. Og sklerosetræthed er noget, man ikke kan sove væk. Det er sådan nogle ting, jeg blandt andet prøver at forklare, hvis folk indimellem spørger mig om, hvad sklerose er. Så smiler jeg og giver udtryk for, at det har jeg for længst lært at leve med. Sådan er mit lod. Så er der andre, der har noget andet at kæmpe med. C’est la vie.

Og jeg tror selv på det…

Det er altid nemt at mene, at man må tage det, som det kommer – når det ikke kommer. Men jeg indrømmer, at Kloge-Åge har holdt sig væk siden nytår.

Når jeg dag efter dag efter dag går rundt i en uoverskuelig døs uden at få gjort dagens gode gerning, bliver jeg faktisk bange for, om det nu alligevel er fordi, jeg er ved at rende ind i et attak. Eller måske er jeg blevet kronisk doven – som nok er min største skræk. Jeg smiler lidt mindre, og jeg får hurtigt øje på alle mulige scenarier, hvor det går galt.

Men nu er jeg okay igen. Jeg indrømmer, at varmen tynger, men den rammer også alle de andre, så det må være sådan. Og jeg prøver for øvrigt at nyde at være konstant varm og våd af sved, for på søndag rejser jeg mod nord for at blive i Danmark lidt mere end en måned. Jeg er bange for, at kulden kommer til at give mig det nye årtis næste prøvelse til mit helbred.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar