Farvel til børnehaven og goddag til folkeskolen

Leo (min søn) skal starte i skole efter sommerferien, men allerede nu starter han op i et KKFO førskole-forløb. Det betyder naturligvis også enden på børnehavetiden, og på en måde også enden på det uskyldige. Skolen er på en eller anden måde mere alvorlig. Her kan enkelte elever ende med at forstyrre resten af klassen og fordybelsen – blive det sorte får fra starten. Her kan alt det skyldige begynde. Forældre og elever kan blive stigmatiseret og få en rigtig dårlig start på institutionstid, der fylder ens liv i så mange år. Skolen er fyldt med nederlag, successer, venskaber, uvenskaber, kærlighed, frustration og en pokkers meget andet.

Jeg glæder mig på Leos vegne, men i mit stille sind kan jeg godt mærke nervøsiteten. Jeg håber virkelig inderligt og krydser alt, hvad der kan krydses, for at Leo får en fantastisk skoletid!

Martin

Jeg er 32 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København, hvor jeg underviser børn og unge. Jeg har altid levet et aktivt liv, hvor fodbold har fyldt rigtig meget, da jeg har en baggrund som elitefodboldspiller. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre, “normale” mennesker. Følg mit liv, beskrevet herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdsvis ung mand med MS. Man er altid velkommen til at skrive kommentarer i kommentarfeltet.

Skriv kommentar