Fra det virkelige liv

Forleden mødte jeg en pige som har har lært at kende via MS. For en del år siden mødte vi tit hinanden på sygehuset i forbindelse med vores sygdom. Vi har også besøgt hinanden, til trods for vi bor langt fra hinanden, vi kender hinandens familie og hinandens sygdomsforløb i store træk.

Jeg stødte ind i hende i en hal i forbindelse med håndbold. Hun har drenge og en mand som er meget aktiv indenfor håndbold, så det er meget naturligt, at vi ses rundt i forskellige haller i det nordjyske.

Hele hendes familie er super seje. De er meget aktive til trods for hun sidder i kørestol. Hun er altid med til håndbold, når hendes drenge spiller. Hendes mand er super sej. Han løftede hende ned af 4 trappetrin som det mest naturlige i verden – og det er det sikkert også for dem, da han med garanti har gjort det tusinde af gange. Hun ser super godt godt ud. Har lækkert tøj på og lækkert hår. Hold kæft jeg har kæmpe respekt for dem.

 

 

Tove

Jeg hedder Tove. Jeg bor i det nordjyske med mine 2 børn og min kæreste. Jeg har et fuldstidsjob indenfor den finansielle verden. Jeg fik konstateret MS i 2007, hvor hele min verden "faldt sammen". Jeg fornægter ikke min sygdom, men forsøger at leve som om jeg ikke har MS..... Håber du har lyst til at følge min blog, hvor jeg vil skrive om mit liv med MS og mange andre ting.

Skriv kommentar